Annonce
Udland

Johnson er overbevist om britisk ja til sin aftale

John Thys/Ritzau Scanpix
Skeptiske parlamentarikere vil ændre mening, når de ser den reviderede brexitaftale, mener Boris Johnson.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har tiltro til, at når de britiske parlamentsmedlemmer ser den reviderede brexit-aftale, der nu er enighed om mellem Storbritannien og de resterende 27 EU-lande, "vil de kunne se værdien i aftalen".

Det siger han på et pressemøde i Bruxelles torsdag aften.

- Jeg har stor tiltro til, at når mine kolleger i parlamentet læser denne aftale, vil de stemme for den på lørdag og de efterfølgende dage, siger Johnson.

- Der er ingen grund til at udskyde det. Vi skal videre og få det gjort senest 31. oktober, siger Johnson.

Det britiske Underhus skal lørdag stemme om skilsmisseaftalen, og her kan Johnson møde modstand.

Hans eget konservative parti sidder på 288 pladser i parlamentet.

De fleste af Labours 244 parlamentarikere, samtlige 35 parlamentarikere fra Scottish National Party og stort set alle 19 liberaldemokrater ventes at stemme imod aftalen.

Johnson skal have mindst 320 stemmer for at få sin aftale igennem i Underhuset.

Resultatet kan komme til at afhænge af ti medlemmer af det nordirske unionistparti, DUP, som torsdag har udtrykt kraftig modstand mod aftalen.

DUP-medlemmerne ventes at afstå fra at stemme, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Men det er også muligt, at det lille parti vil stemme på linje med regeringen i nogle ændringsforslag og imod regeringen på andre områder.

De konservative ønsker at begrænse antallet af afstemninger til to: En, der handler om den nye og reviderede brexitaftale, og en anden om et såkaldt no-deal brexit, altså at briterne forlader EU uden en aftale.

Men oppositionen har planer om at fremsætte flere ændringsforslag. Blandt de forslag er mindst et, der handler om, at der skal holdes en folkeafstemning, inden briterne kan udtræde af EU.

Det er kun sket fire gange tidligere, at Underhuset er samlet på en lørdag. Senest var i 1982 under Falklandskrigen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce