Annonce
Ringkøbing

John G. forventer, akutbilerne forsvinder: - Beredskabet bliver styrket

John G. Christensen, Ringkøbing-Skjerns socialdemokratiske medlem af Regionsrådet, forventer, at de sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive bliver nedlagt. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Ringkøbing-Skjern: John G. Christensen, Ringkøbing-Skjerns socialdemokratiske medlem af Regionsrådet, forventer, at de sygeplejerskebemandede akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive bliver nedlagt. Beslutnignen vil blive truffet den 4. september, når Regionsrådet forhandler budgetforliget på plads.

- Det går Socialdemokratiet ind for, og jeg forventer, at vi får det igennem. Det er en vej, vi har villet i lang tid, siger John G. Christensen.

Forslaget er en del af det sparekatalog, som den socialdemokratiske regionsrådsformand Anders Kühnau har lagt frem. Siden har han trukket forslaget om at flytte neurologien til Viborg - men ifølge John G. Christensen bliver akutbilforslaget gennemført.

- Vi fjerner akutbilerne i Tarm og Ringkøbing, og indsætter en paramediciner i ambulancerne og indsætter et ambulancedøgnberedskab i Videbæk, også med en paramediciner. For Ringkøbing-Skjern vil det være en styrkelse af beredskabet. Vi får opkvalificeret ambulancerne og får responstiderne bragt ned, siger John G. Christensen.

Han ser gerne, at anæstesisygeplejerskerne, som bemander akutbilerne, kan benyttes i ambulancerne, hvilket dog vil kræve en dispensation. Han forventer også, at paramedicinerne, som skal bemande den ene af Ringkøbings to ambulancer, og den ene af Tarms to, og den kommende ambulance i Videbæk, skal være på det højest mulige uddannelsesniveau.

- Det her er det bedst mulige forslag, og når vi så samtidig får den fjerde lægehelikopter, ligger vi rigtigt godt akutmæssigt i Ringkøbing-Skjern, siger John G. Christensen.

Annonce

Endnu ingen aftale

Den socialdemokratiske gruppeformand i Regionsrådet, Henrik Gottlieb Hansen, siger, at der endnu ikke er indgået nogen aftale med andre partier om budgetforliget. Socialdemokratiet har 15 pladser ud af 41 i regionsrådet.

- Akutbilerne indgår i drøftelserne, vi modtager høringssvar, der bliver så forhandlet, og så må vi se, hvad vi kan opnå. Men der er endnu ikke indgået aftaler, og vi kommer til at kigge på akutområdet senere, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Regionsrådet har i februar bestilt en rapport om akutområdet, som ventes i oktober-november. Om regionsrådet vil vente på rapporten, inden der træffes beslutning om akutbilerne, står uklart.

- Der kan man sige for og imod. Men det er klart, at rapporten indgår i overvejelserne, siger gruppeformand Henrik Gottlieb Hansen.

Dagbladet følger sagen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce