Annonce
Ringkøbing

John Fisker nummer 2 på direktørrangliste

Landbobankens direktør, John Fisker, kan nu smykke sig med titlen som Danmarks næstbedste administrerende direktør efter Økonomisk Ugebrevs mening. Arkivfoto.
Fornem placering til Landbobankens direktør i Økonomisk Ugebrevs årlige CEO-rating.

RINGKØBING: Landbobankens direktør John Fisker kan nu krone et fantastisk år med en personlig fjer i hatten:

Økonomisk Ugebrev, der beskæftiger sig med tendenser inden for økonomi og erhvervsliv, og som først og fremmest henvender sig til ledere i den finansielle sektor, bringer hvert år en rangliste over "de bedste" administrerende direktører i de 50 største børsnoterede selskaber.

I år er John Fisker placeret som nummer to, kun overgået af direktøren for transportfirmaet DSV, Jens Bjørn Andersen.

Det er flot i sig selv; endnu mere imponerende bliver John Fiskers placering set i lyset af, at det ifølge Økonomisk Ugebrev er mange år siden, at en førstemand fra den finansielle sektor er så højt placeret på ranglisten.

Ovenikøbet scorer Landbobank-direktøren den flotte andenplads oven på den store fusion med Nordjyske Bank.

Som Økonomisk Ugebrev skriver:

"I banksektoren er der rigtig mange større fusioner, de er gået galt, især fordi det nye ben ofte har været mere eller mindre brækket".

Annonce

Store opkøb

Ugebrevet skriver videre, at samtidig har skiftende topchefer for Landbobanken mange gange forsvoret, at man ville vokse via opkøb.

"Overtagelsen af Nordjyske Bank har alligevel været for lækker en godbid for John Fisker, og så har han heller ikke skuffet med den foreløbige integration. Aktiekursen er steget mere end 20 procent i år, mens de øvrige bankaktier har ført en kummerlig tilværelse", hedder det i begrundelsen.

Sjovt nok belønnes DSV-direktøren også for et dristigt opkøb: Den danske transportgigant har for nylig købt schweiziske Panalpina for astronomiske 30,5 milliarder kroner!

Det ville normalt føre til kursprygl på aktiemarkedet, men denne skæbne er ikke overgået DSV, lige så lidt som opkøbet af Nordjyske Bank har skadet Landbobankens kurs.

Tredjebedst på direktørlisten er Niels Smedegaard fra DFDS, der trods uro på de finansielle markeder sluttede året med stigende overskud og omsætning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce