Indland

Johanne er ovre: DMI målte vindstød af stormstyrke

Blæsevejret Johanne ramte natten til fredag flere steder i landet. Her i Vorupør ved vestkysten fredag morgen.

Selv om man i løbet af natten målte vindstød af stormstyrke, slår DMI nu fast, at det ikke var en storm.

Efter en nat med kraftig regn og blæsevejr fortæller DMI nu, at Johanne ikke var en storm. Men der blev målt vindstød af orkan- og stormstyrke.

Det betyder, at Johanne alligevel kommer på DMI's stormliste og dermed er den niende af sin slags i august siden 1891.

Flere steder blev der målt vindstød af storm- og orkanstyrke. Det kraftigste var i Limfjorden, hvor vindstødene nåede op på orkanstyrke med 34,4 meter i sekundet.

Nationalt var der særligt vindstød over 21 meter i sekundet. Det kræver flere vindstød over 24,5 meter i sekundet, før man kan kalde Johanne en storm.

Tidligere har vi været længere inde i august, før vi har set et kraftigt blæsevejr som dette. Senest var 20. august 1990.

Det er ellers ikke normalt, at der er voldsomt vejr om sommeren. Vi har en blæsevejrssæson, der hører mere til i vinterhalvåret, hvor temperaturforskellene mellem luftmasserne i syd og nord er større.

Ifølge seniorklimatolog hos DMI John Cappelen er det tilfældigt, hvornår sommerblæsevejret rammer.

- Det sker jo indimellem, og det er tilfældigt hvornår. Det er tilfældigheder, når atmosfæren indretter sig, så vi får et lavtryk, som giver augustblæsevejr. Ligesom det er tilfældigt, at vi har haft hedebølge og tørke i lang tid.

Hvorvidt vi vil se flere tilfælde i de kommende år, har John Cappelen svært ved at svare på.

- Med global opvarmning vil vi se flere usædvanlige vejrhændelser, men det er svært at sige, om Johanne er en del af den udvikling, siger han.

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Tophistorier

Seneste nyt

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce