Indland

Johanne er ovre: DMI målte vindstød af stormstyrke

Blæsevejret Johanne ramte natten til fredag flere steder i landet. Her i Vorupør ved vestkysten fredag morgen.

Selv om man i løbet af natten målte vindstød af stormstyrke, slår DMI nu fast, at det ikke var en storm.

Efter en nat med kraftig regn og blæsevejr fortæller DMI nu, at Johanne ikke var en storm. Men der blev målt vindstød af orkan- og stormstyrke.

Det betyder, at Johanne alligevel kommer på DMI's stormliste og dermed er den niende af sin slags i august siden 1891.

Flere steder blev der målt vindstød af storm- og orkanstyrke. Det kraftigste var i Limfjorden, hvor vindstødene nåede op på orkanstyrke med 34,4 meter i sekundet.

Nationalt var der særligt vindstød over 21 meter i sekundet. Det kræver flere vindstød over 24,5 meter i sekundet, før man kan kalde Johanne en storm.

Tidligere har vi været længere inde i august, før vi har set et kraftigt blæsevejr som dette. Senest var 20. august 1990.

Det er ellers ikke normalt, at der er voldsomt vejr om sommeren. Vi har en blæsevejrssæson, der hører mere til i vinterhalvåret, hvor temperaturforskellene mellem luftmasserne i syd og nord er større.

Ifølge seniorklimatolog hos DMI John Cappelen er det tilfældigt, hvornår sommerblæsevejret rammer.

- Det sker jo indimellem, og det er tilfældigt hvornår. Det er tilfældigheder, når atmosfæren indretter sig, så vi får et lavtryk, som giver augustblæsevejr. Ligesom det er tilfældigt, at vi har haft hedebølge og tørke i lang tid.

Hvorvidt vi vil se flere tilfælde i de kommende år, har John Cappelen svært ved at svare på.

- Med global opvarmning vil vi se flere usædvanlige vejrhændelser, men det er svært at sige, om Johanne er en del af den udvikling, siger han.

0/0
Forsiden netop nu
Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg