Annonce
Ringkøbing

Johan dyrker mekanisk hjernevridning: - Nogen vil kalde det nørdet, jeg kalder det en sport

Som 12-årig blev Johan Mørkbak Bertelsen fra Ringkøbing ramt at terninge-feber. Siden har han investeret i næsten 100 Rubiks-terninger og brugt tusindvis af timer i selskab med den kulørte firkant. I dag kan han både samle terningen med hænder, fødder og bind for øjnene, og han bliver aldrig træt af at forsøge at slå sine egne bedste tider.

Ringkøbing: Klik, klik, klik, klik, klik.

Det er lyden af en terning, som mellem hænderne på den 17-årige HTX-elev Johan Mørkbak Bertelsen fra Ringkøbing bliver samlet i farveorden i løbet af 11-12 sekunder. Han smiler, blander terningen, kigger grundigt på den. Og samler det en gang til i samme tempo.

- Mange tror, at man skal være et matematisk geni, hvis man skal kunne samle en terning. Men det er slet ikke nødvendigt, griner han.

Annonce

Professorterningen

Rubiks terning er opfundet af den ungarske billedhugger og professor i arkitektur Erno Rubik i 1974.

Terningen var særlig populær i 1980'erne, hvor den også var at finde på de fleste danske børneværelser. I dag skønnes det, at der er solgt over 300 millioner eksemplarer af det firekantede stykke plastiklegetøj.

På internettet findes talrige løsninger på at samle terningen, så hver af de seks sider har samme farve. Løsningen udgør typisk en sekvens af handlinger også kendt som algoritmer. Er man dygtig, kan terningen samles på gennemsnitlig 56 træk.

Der er gennem årene blevet holdt masser af konkurrencer, hvor det gælder om at samle terningen på tid. Hurtigste mand i verden har samlet den klassiske terning på 3,47 sekunder, mens den danske rekord ligger lige over fem sekunder.

Terningen findes i dag i mange forskellige varianter, ligesom antallet af discipliner er udvidet. I dag holdes således konkurrencer, hvor terningen skal samles med bind for øjnene og med fødderne.

Kilde: Wikipedia m.fl.

Genvej på You Tube

Johan fik sin første Rubiks-terning for fem år siden. Den mekaniske hjernevrider gjorde egentlig ikke det store indtryk på ham og lå og samlede støv på hylden i drengeværelset.

Til gengæld skete der noget, da han selv investerede i en terning til open by night i Ringkøbing kort efter. Måske var der noget særligt ved den nye terning. I hvert fald brugte han en helt uge bag computerskærmen med at lære sig en metode til at samle den ved hjælp af You Tube-videoer.

Missionen lykkedes. Han fik lært sig at samle et kryds i bunden af terningen og herefter arbejde sig op gennem lagene. Samtidig fik den den gang 12-årige dreng en ny passion.

- Når jeg står med en terning, der er blandet, er jeg måske den eneste, som har stået med præcis den blanding, og jeg kommer sandsynligvis aldrig til at opleve den blanding igen. Derfor er det noget nyt hver eneste gang. Det, synes jeg, er sjovt, fortæller han.

Johan har næsten altid en terning på sig. I ferierne træner han i mange timer med at samle terningen på tid, eller nærstudere de træk, som har givet verdens hurtigste tider.

Det lykkedes ham blandt andet at finde en genvej ved at læse koderne for verdensrekordholderens træk. På den måde blev han selv hurtigere.

- Nogen vil nok kalde det en meget nørdet hobby. Jeg kalder det en sport, fortæller han.

God opbakning

Denne weekend bringer interessen for terninger Johan til de danske mesterskaber i speedcubing ved Kolding, hvor det handler om at samle terninger på tid. Små 100 deltagere har meldt sig.

- Jeg regner slet ikke med en topplacering. Jeg deltager, fordi det både er sjovt og hyggeligt at mødes med de andre. Mange af dem kender jeg fra internettet og grupper på Facebook. Det er noget helt særligt at være sammen med nogle af dem, som synes Rubiks-terninger er lige så fantastiske, som jeg gør, fortæller Johan, der har god opbakning hjemmefra.

Hans far kører ham til konkurrencer og følger gerne med fra sidelinjen.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Johan deltager i konkurrencer. Tidligere i år blev han noteret for den syvende hurtigste tid i Danmark i Skewb, der er en terning, der ser lidt anderledes ud end den klassiske med ni firkanter på hver side.

11-12 sekunder tager det Johan at samle en terning. I konkurrencerne får speedcuberne fem forsøg, hvor den bedste og den dårligste tid fjerne, inden gennemsnittet af de øvrige tider noteres. Foto: Jørgen Kirk

Hurtig på fødderne

Til de danske mesterskaber skal den fingernemme ringkøbingenser være med i en stribe discipliner. Ud over at forsøge sig i den klassiske udgave skal han også samle terningen med én hånd, bind for øjnene - og med fødderne.

Inspiration og tips kan men hente på You Tube, hvor man kan finde masser af videoer med lynghurtige fodfolk.

- Jeg er ikke den bedste med fødderne. Men jeg kan da godt vise, hvordan jeg gør, siger Johan og smider strømperne, placerer en musemåtte på gulvet og et særligt ur til tidtagning ovenpå.

Han vælger en særlig terning, sætter sig på sin seng og går i gang. Den ene fod holder terningen fast, mens den anden drejer den rundt.

Halvandet minut senere ligger der en farveordnet terning på gulvet foran sengen i en tid, som Johan er særdeles godt tilfreds med.

At Johan Mørkbak Bertelsen er mere end almindelig grebet af terninger ses tydeligt på værelset, der er fyldt op med den kantede hobby.

Hvor mange terninger har du egentlig?

- Uh, jeg har ikke lige talt dem for nylig. 1, 2, 3, siger han og peger sig igennem to hylder ved skrivebordet, inden han vender sig om til glasskabet på væggen, som er pakket med Rubiks-terninger.

- 90, 91, 92, tæller han og opdager, at han har glemt én på skrivebordet.

Til sin konfirmation fik hans forældre lavet en sangskjuler, som er en forstørret kopi af en af hans terninger.

Bagefter fik han lov til at vise gæsterne, hvordan den rigtige terning skulle samles. Og faktisk er det første gang i mange år, at Johan ikke har en terning på sin ønskeseddel.

Da han fredag fyldte 17, var der derfor ikke en ny model til samlingen på gavebordet. Det var ikke, fordi han mente, at samlingen nu er komplet, men fordi han godt er klar over, at hans ønsker ofte er så specielle, at han ender med af få penge til at købe terningerne selv. Og derfor vil han hellere end overraskes af andre gaver.

Johan kan også være hurtig på fødderne og bruger ikke mere end halvandet minut til at samle terningen. Foto: Jørgen Kirk
Johan Mørkbak er langt fra alene med sin interesse for Rubiks-terninger. Faktisk deler han sin fingernemme hobby med to klassekammerater på HTX. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce