Annonce
Ringkøbing-Skjern

Jobfesten fusede ud for kystnært mølleprojekt

Den vestjyske jobfest fusede ud, da det viste sig, at langt de fleste arbejdspladser i forbindelse med Vesterhav Syd og Nord lå udenfor Danmarks grænser. Arkivfoto
Politikerne sagde, at der fulgte flere tusinde arbejdspladser i halen på Vesterhav Syd-møllerne. Men foreløbigt har jobfesten været begrænset.

Præcisering: Af artiklen fremgår det, at de 41 Vesterhav Syd og Vesterhav Nord-møller skal produceres i Tyskland. Siemens Gamesa oplyser, at man i dag ikke kan fortælle, hvor produktionen kommer til at foregå. Hvilke af koncernens fabrikker, som skal producere de kystnære møller afhænger af en produktionsplan, som bliver lagt et års tid før møllerne skal produceres.

Ringkøbing-Skjern: De kunne næsten ikke få armene ned.

Både byrådet og landspolitikere med hang til kystnære vindmølleprojekter var begejstrede, da et regeringsnotat i sin tid slog fast, at Vesterhav Syd og Nord-projekterne ville skabe 6.200 jobs i etableringsfasen.

Tallene blev hurtigt brugt til at slå fast, at der ventede en vestjysk jobfest at de helt store, hvis projekterne blev til noget. Skal Midt- og Vestjylland gå glip af 600 arbejdspladser, spurgte den radikale folketingspolitiker Andreas Steenberg i store annoncer, da projektet af forskellige årsager hang i en tynd tråd.

Det skulle dog vise sig, at der var tale om 6.200 årsværk i den fire år lange etableringsperiode, og at man ikke forventede en langvarig jobeffekt. De omkring 6000 årsværk svarer til 1500 arbejdspladser. Den lokale effekt fusede noget ud, da det det efterfølgende viste sig at de i alt 41 kystnære møller skulle produceres i Tyskland.

På havnen i Hvide Sande havde man en forventning om, at møllerne ville skabe 70 job. Om det bliver til virkelighed vil vise sig, når det forsinkede Vesterhav Nord og Syd-projekt for alvor går i gang.

Måske bliver der fremover mere håndfaste tal for både politikere, lokalbefolkning og erhvervslivet, når der nu for første gang skal laves en analyse af jobeffekten – denne gang for de kommende havmølleparker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce