Ringkøbing-Skjern

Jobfesten fusede ud for kystnært mølleprojekt

Den vestjyske jobfest fusede ud, da det viste sig, at langt de fleste arbejdspladser i forbindelse med Vesterhav Syd og Nord lå udenfor Danmarks grænser. Arkivfoto
Politikerne sagde, at der fulgte flere tusinde arbejdspladser i halen på Vesterhav Syd-møllerne. Men foreløbigt har jobfesten været begrænset.

Præcisering: Af artiklen fremgår det, at de 41 Vesterhav Syd og Vesterhav Nord-møller skal produceres i Tyskland. Siemens Gamesa oplyser, at man i dag ikke kan fortælle, hvor produktionen kommer til at foregå. Hvilke af koncernens fabrikker, som skal producere de kystnære møller afhænger af en produktionsplan, som bliver lagt et års tid før møllerne skal produceres.

Ringkøbing-Skjern: De kunne næsten ikke få armene ned.

Både byrådet og landspolitikere med hang til kystnære vindmølleprojekter var begejstrede, da et regeringsnotat i sin tid slog fast, at Vesterhav Syd og Nord-projekterne ville skabe 6.200 jobs i etableringsfasen.

Tallene blev hurtigt brugt til at slå fast, at der ventede en vestjysk jobfest at de helt store, hvis projekterne blev til noget. Skal Midt- og Vestjylland gå glip af 600 arbejdspladser, spurgte den radikale folketingspolitiker Andreas Steenberg i store annoncer, da projektet af forskellige årsager hang i en tynd tråd.

Det skulle dog vise sig, at der var tale om 6.200 årsværk i den fire år lange etableringsperiode, og at man ikke forventede en langvarig jobeffekt. De omkring 6000 årsværk svarer til 1500 arbejdspladser. Den lokale effekt fusede noget ud, da det det efterfølgende viste sig at de i alt 41 kystnære møller skulle produceres i Tyskland.

På havnen i Hvide Sande havde man en forventning om, at møllerne ville skabe 70 job. Om det bliver til virkelighed vil vise sig, når det forsinkede Vesterhav Nord og Syd-projekt for alvor går i gang.

Måske bliver der fremover mere håndfaste tal for både politikere, lokalbefolkning og erhvervslivet, når der nu for første gang skal laves en analyse af jobeffekten – denne gang for de kommende havmølleparker.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce