Annonce
Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Kim Ulv Christensen: Nye lægelige oplysninger kan ændre jobcentrets beslutninger. Arkivfoto.
Alt tyder på, at det var et notat fra Hilde-Kristen Reed Mogensens kræftlæge, der fik Jobcentret til at forlænge hendes sygedagpenge - men chefen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag.

RINGKØBING: Det var øjensynlig indholdet i et notat fra Hilde-Kristin Reed Mogensens kræftlæge, der fik Jobcentret til at beslutte at forlænge hendes sygedagpenge.

Den kræftramte kvinde fra Tim stod ellers for tirsdag at falde ud af sygedagpengeordningen for i stedet at overgå til et jobafklaringsforløb, hvilket ville betyde en væsentlig indtægtsnedgang for hende.

Men efter at have modtaget Hilde-Kristin Reed Mogensens mail, der var vedhæftet et notat fra hendes ansvarlige læge i onkologien i Herning, som lægen skrev torsdag i sidste uge, ændrede Jobcentret holdning.

I notatet fastslog lægen blandt andet, at hun ikke er færdigbehandlet, og at det derfor ikke kan siges, at hun ikke længere har en livstruende sygdom.

Annonce

Høringsperiode

Dagbladet har forsøgt at få et interview med beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen for at høre, hvad der fik afdelingen til at ændre holdning. I en mail svarer han følgende:

"Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag.

"Men i alle sager, hvor der foreligger en myndighedsafgørelse, bliver der lavet en påtænkt afgørelse til borgeren, hvorefter borgeren har en 14 dages høringsfrist til at komme med evt. kommentarer mv. til den påtænkte afgørelse.

"Efter udløb af høringsfristen, vurderer vi om evt. indkomne kommentarer, oplysninger mv. giver anledning til ændringer i den påtænkte afgørelse.

"Det sker, at der i høringsperioden fremkommer nye oplysninger eller en ny udvikling i fx et sygeforløb, der gør, at vi vælger at ændre vores afgørelse.

"Det er helt normal praksis og - ikke mindst - et væsentligt element i borgerens retssikkerhed.

"Så når vi i en konkret sag, vælger at ændre vores afgørelse, vil det typisk være fordi, der er indkommet nye oplysninger."

Kim Ulv Christensen slutter med at fastslå, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Men beslutningen falder altså fint i tråd med hans generelle betragtninger om "nye oplysninger" i sagen.

Øjensynlig lægges der nu mere vægt på udtalelserne fra kræftlægen end fra de kirurger i Viborg, som Jobcentret oprindeligt havde indhentet supplerende oplysninger fra, men som ifølge Hilde-Kristin Mogensen ikke kan udtale sig om hendes almene tilstand.

Lægefaglig vurdering

Dagbladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesudvalgets formand, Kristian Andersen (KD), og næstformand Lennart Qvist (løsgænger), men de har ikke været at træffe.

Det var til gengæld medlem af udvalget, Jens Erik Damgaard (KD), og han fastslår over for Dagbladet, at beslutningen er i tråd med den beslutning, udvalget har truffet på et møde, hvor man drøftede Hilde-sagen.

- Vi var enige om, at den lægelige vurdering er fuldstændig afgørende i den slags sager, siger han.

I øvrigt er han kritisk over for den lovgivning, der gælder på området.

- Der skal ikke meget til, før vi får kritik af staten for vore beslutninger i den slags sager, der indebærer refusion. Jeg så gerne, at vi fik længere snor, og at det ikke bare er lægefaglige vurderinger, der skal afgøre sagerne, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Julehjælpen rykker ud i de næste uger

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Annonce