Annonce
Kultur

Jim Lyngvilds nye projekt: Sådan har du aldrig fået kongerækken

Caroline Mathilde, levede 1751-1775 (her fotograferet med sin elsker J.F. Struensee i skikkelse af Jim Lyngvild selv)- Hvis jeg selv skulle være med i den bog, skulle jeg være den mest udskældte og ham, der mistede hovedet. Det er altid mig, der ender i en shitstorm, og Struensee var hovedperson i danmarkshistoriens første rigtige shitstorm, siger Jim Lyngvild.- Læg mærke til, at Caroline Mathilde sidder med et tydeligt strømpebånd. Det var jo et strømpebånd, hun blev fældet på (Struensee og dronningen havde en affære, og strømpebåndene, som han gav hende, indgik i retssagerne som bevismateriale, red.) Jeg har prøvet at lægge skjulte budskaber ind, så hvis du kender historien dybere end billedet, vil du kunne sidde og klukke. Foto: Jim Lyngvild
Den fynske designer udkommer med ny stor fotobog, der giver et bud på, hvordan samtlige danske regenter og deres ægtefæller har set ud.

Designeren Jim Lyngvilds nye fotobog, der udkommer i dag, 10. oktober, er et ambitiøst projekt om at give den danske konge- og dronningerække både krop, ansigt og tøj på. I bogen med sider i næsten A3-format kan man møde dem alle i form af billeder af modeller iklædt det tøj, de smykker og den stil, Lyngvild og hans hjælpende eksperter mener, de pågældende konger og dronninger og deres ægtefæller har haft.

Jim Lyngvild kastede sig ud i projektet, fordi det aldrig er gjort før.

- Når man siger ordet kongerækken, lyder det kedeligt, fordi det er noget med at huske noget udenad. Det er også altid noget med krige og kedelige fakta. Så jeg ville gerne lave noget visuelt og skrive lidt tekst til, der ikke kræver en doktorgrad i slægtsforskning. Jeg bruger kongerækken til at huske, hvad der skete i samtiden, så det skriver jeg også lidt om.

De fleste fotos er taget i Lyngvilds hjem, vikingeborgen Ravnsborg ved Korinth, de fleste modeller er fundet på Facebook, dragterne er syet eller lånt ud af så forskellige steder som Odense Teater, Nyborg Slot og Koldinghus - hvor billederne i øvrigt udstilles i stor størrelse næste år - og nogle af smykkerne og ordener har Lyngvild selv kreeret med fimo-ler, plastikperler, guld og glimmer.

- Der skal nok være folk, der bliver sure og kritiserer, at det hele ikke er 100 procent korrekt. Det er heller ikke ambitionen, selv om jeg ikke har lavet fejl med vilje. Jeg vil inspirere og give folk en fornemmelse og et helhedsindtryk: ”Okay, sådan her kunne det godt have set ud med den viden, vi har i dag”. Brug mine værker som gaffel for historiesulten, opfordrer Jim Lyngvild.

Jim Lyngvild: ”Danmarks konger og dronninger – fra Gorm til Margrethe II”, Frydenlund, 254 sider, udkommer i dag, 10. oktober.

Annonce

Blå Bog

Jim Lyngvild
Jim Lyngvild, født 27. december 1978. Opvokset i Albertslund. Er designer, forfatter og iværksætter. Han er uddannet fra Fashion Design Akademiet, og han har gået på fotografskole.
Han er historieinteresseret, og privat bor han sammen med sin mand, Morten, i sin selvdesignede vikingeborg, Ravnsborg, ved Korinth på Fyn.
Det vakte opsigt, da Jim Lyngvild var med til at designe dele af Nationalmuseets udstilling om vikinger, som åbnede i 2018.
I øjeblikket kan han opleves på DR sammen med skuespiller Githa Nørby i serien "Jim og Ghita".

Margrete I, levede cirka 1353-1412.- Det sjove ved dette billede er det horn, dronningen sidder med i hænderne. Det er det norske kongehorn, som der har været en masse ballade om, fordi nordmændene har ønsket at få det leveret tilbage. Billedet er taget på Nationalmuseet, hvor hornet blev taget ud af sin montre, hvor det ellers hænger til hverdag. Og det er derfor, Margrete I sidder med hvide handsker på, for hun sidder faktisk med et af de største nationalklenodier i hænderne. Vi ved ikke, om dronningen havde hvide handsker, men vi ved, at man i dag ikke må røre hornet uden at have handsker på, fortæller Jim Lyngvild og ler.- Bemærk den grimme pølse, hun har i panden. Det er jo ikke synderligt kønt. Men vi ved fra hendes sarkofag i Roskilde Domirke, at hun havde det. Så det, man syntes var smukt dengang, synes vi ikke nødvendigvis er smukt i dag, men vi har givet hende den for at være så autentiske som muligt. Og hendes kjole - det her guldbrokade - ligner stoffet på hendes brudekjole, som er opbevaret i Sverige. Hendes krone ligner også den oprindelige. Foto: Jim Lyngvild
Margrethe II, født 1940.- Folk kan godt se, at det her ikke er dronning Margrethe, men alle kan se, at det ligner hende, da hun var ung. Hun sidder i en moderne stil i en 60’er-kjole, og samtidig kan man se hendes fars portrætmedaljon og hendes perlediadem. Altså det er kopier, jeg har lavet, så de ligner så godt som muligt, fortæller Jim Lyngvild.- Jeg forsøger ikke at lave virkeligheden, men jeg forsøger at lave noget, der har en reference til virkeligheden, så man rammer den rigtige stemning, tone, stil og forventede selvopfattelse. Hvis dronningen ser det billede her, og det gør hun, for jeg har sendt bogen til hende, kan det godt være, at hun tænker, at det ikke ligner hende, men at det godt kunne være hende. Hun vil ikke være fremmed over for, at den stil godt kunne være noget, hun har haft på. Og på samme måde skulle de andre konger og dronninger gerne have det, hvis de ellers havde muligheden for at se deres billede. Foto: Jim Lyngvild
Oluf Hunger, levede ca. 1050-1095 (modellen på billedet er Søren M. Sindbæk, arkæolog og professor ved Aarhus Universitet, der har hjulpet Jim Lyngvild med informationer om Danmarks tidligste regenter).- Under Oluf er Danmark præget af knaphed og sult, men selv sidder han her i stor pragt og med masser af udstyr. Jeg har spurgt mig selv - og det har jeg gjort med alle billederne - hvordan en konge eller dronning gerne ville tage sig ud, hvis han eller hun havde kunnet tegne et portræt af sig selv. Her ved vi, at Olufs bror, Knud den Hellige, der blev myrdet, havde både en krone, rigsæble og hele moletjavsen. Brødrene har måttet se rimeligt ens ud udstyrsmæssigt, og derfor har Oluf Hunger her også krone, rigsæble - hele pivetøjet, fortæller Jim Lyngvild.- De tidligste konger har ikke kroner på, for det ved vi ikke, om de bar, men ud fra møntportrætter ved vi, at det havde de her brødre. Om det har været sådan en krone her eller en med franske liljer er en anden sag. Foto: Jim Lyngvild
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce