Annonce
Navne

Skjern-præst blev Årets Teolog 2019

Jørgen Jørgensen gratulerer Jens Lomborg. Pressefoto
Menighedsfakultetetet kårede frimenighedspræst Jens Lomborg til Årets Teolog 2019,

Skjern: Jens Lomborg, der er frimenighedspræst i Skjern Bykirke og formand for Evangelisk Luthersk Netværk, blev søndag den 7. april kåret til Årets Teolog af formand for Menighedsfakultetets bestyrelse, Jørgen Jørgensen samt fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen.

Kåringen tilfalder en teolog, der ifølge Menighedsfakultetets vurdering på en særlig måde har virket til fremme af evangelisk luthersk kristendom.

Menighedsfakultetets bestyrelse ønsker at anerkende Jens Lomborgs vilje og evne til at gøre en kristen etik gældende i det offentlige rum. Som formand for Evangelisk Luthersk Netværk har han taget del i den offentlige debat med udgangspunkt i en forståelse af menneskets køn som givet i skabelsen. Han har vovet at stille relevante spørgsmål til den queer-ideologi, der for tiden vinder indpas i mange miljøer i samfundet. Derfor tildeles han prisen som Årets Teolog 2019.

Bestyrelsesformand Jørgen Jørgensen udtaler:

"Når vi har valgt Jens Lomborg som årets teolog 2019, er det dels fordi han har modet til at stå ved det, han finder sandt ifølge bibelsk vejledning, dels fordi han evner at gøre det på en måde, der ikke lukker dialogen med mennesker, der har en anden opfattelse. Det er en kunst at stå fast på kontroversielle synspunkter, samtidig med at man ønsker at vise både respekt og omsorg for anderledes tænkende og mennesker med en anderledes identitet på disse områder. Jens Lomborg gør det godt, og vi ønsker med denne anerkendelse at opmuntre ham til at fortsætte det gode arbejde, han allerede gør."

Jens Lomborg er til daglig præst i Skjern Bykirke, der efter stiftelsen i 2006 er vokset betydeligt og som siden 2018 har egne, ny indrettede lokaler.

Årets Teolog, der i sin kristendomsforståelse er stærkt inspireret af afdøde forfatter Poul Hoffmann, afslører sine lyriske og musikalske evner ved at dels oversætte kristne sange og salmer, dels at optræde som frontfigur i bandet Dylans Gospel Revisited.

Jens Lomborg bor i Skjern, er gift med Heidi og har fire døtre.

/EXP

Annonce

Om prisen

Menighedsfakultetet kårer årligt en person, som har gjort en særlig og ekstraordinær indsats for evangelisk luthersk teologi og kirke til Årets Teolog. Med udnævnelsen følger en check på 5000 kr.

Tidligere Årets Teologer er:

2005: Jens Bruun Kofoed, lektor ved Dansk Bibel-Institut

2006: Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falster Stift

2007: Gert Nicolajsen, sognepræst i Vorgod og Fjelstervang

2008: Henrik Højlund, sognepræst i Løsning

2009: ingen udnævnt

2010: Jens Ole Christensen, generalsekretær i Luthersk Missionsforening

2011: Kai Kjær-Hansen, formand for Israelsmissionen

2012: Niels Nymann Eriksen, sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken

2013: Iver Larsen, bibeloversætter ved Wycliffe

2014: Ingen udnævnt

2015: Flemming Kofod-Svendsen, pastor emeritus og fhv. minister

2016: Ole Skjerbæk Madsen, missionspræst ved Betlehemskirken og leder af I Mesterens Lys

2017: Bodil Skjøtt, generalsekretær for Israelsmissionen

2018: Ingen udnævnt

2019: Jens Lomborg, præst i Skjern Bykirke

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce