Debat

Jeg står på mål for et farvel til regionerne

Retning: Folketingsvalget er lige om hjørnet. I fire år har Det Konservative Folkeparti været med til at sætte kursen for Danmark. Nu skal danskerne beslutte, om vi skal vende om, eller om vi skal fortsætte retningen.

Vi har eksempelvis udstukket en tydelig retning for det danske sundhedsvæsen. Selvom vores sundhedssystem fungerer rigtig godt, er det på tide at øge nærheden og rykke behandlingen tættere på borgerne. Da vi forhandlede sundhedsreformen, holdt mit parti fast i, at der skal flere praktiserende læger til hele landet. For mere end 100.000 danskere står til at miste deres egen læge inden for de næste år, hvis vi ikke gør noget. I Viborg er vi heldige, for her har vi kun to læger over 65 år. De fleste læger har vi en god rum tid i nu. Men om 11 år har vi 20 læger over 65 år, og dermed nærmer sig pensionsalderen. Det kommer altså til at berøre rigtig mange borgere i hele Viborg Kommune, der risikerer ikke længere at have deres egen faste læge.

For at frigive flere penge i sundhedsvæsenet har vi valgt at nedlægge regionerne. Det står jeg fuldt og fast på mål for. Jeg vil hellere bruge de penge på at styrke behandlingen og uddanne flere sygeplejersker. Men oppositionen vil bevare vores Regionerne. Her er det altså tale om to forskellige retninger.

Sådan er det på en række områder.

På retspolitikken har jeg kørt en konsekvent linje. Men de fleste røde partier vil i den modsatte retning. De har været imod mine effektive bandepakker. De har været imod at hæve straffen for vold. De har været imod forhøje straffen for at bære våben. Og så har de heller ikke stemt for mere politi.

Også på udlændingepolitikken står danskerne overfor et valg. Venstrefløjen ønsker en lempeligere udlændingepolitik. De vil hæve ydelserne til flygtninge, og dermed gøre det mere attraktivt at tage til Danmark og sidde på offentlig forsørgelse. Min retning er klar – kommer man til Danmark, skal man forsørge sig selv. Sådan er vores velfærdssamfund bygget op – dem, der kan selv, skal selv. Det gælder selvfølgelig også dem, der kommer til landet.

Mette Frederiksen vil give en lille gruppe af mennesker ret til at gå tidligere på pension end alle andre. Hun påstår, at det kommer til at gælde de mest nedslidte, men hun kan ikke svare på, hvem der skal have den rettighed. Det Konservative Folkeparti mener, at kun de mennesker, der er nedslidte, skal have en tidligere pension. Sådan en ordning har vi faktisk allerede i dag. Vi kalder det for førtidspension. Vi er villige til at se på, om den ordning kan forbedres, men vi vil ikke være med til at en lille udvalgt gruppe af mennesker har en ret til en tidligere pension uden at de nødvendigvis er nedslidte.

Der er med andre ord store uenigheder i dansk politik. I årenes løb har jeg lavet mange politiske aftaler. Også med politikere, jeg har været meget uenige med. Også da jeg var borgmester i Viborg. Den tilgang til politik har jeg tænkt mig at fortsætte. For det kommer også en hverdag efter valget. Men inden da skal vi igennem en valgkamp, hvor de store forskelle i politik bliver trukket skarpt op. Og det kan også være meget sundt i ny og næ.

Søren Pape Poulsen
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce