Annonce
Læserbrev

Jeg kommer snart på besøg: Vi er nødt til at hjælpe hinanden

Læserbrev: Jeg er beæret over, at de lokale håndværksvirksomheder har sagt ja til, at jeg skal stå i spidsen for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Der venter mange opgaver forude. Vi skal fortsætte med at prioritere erhvervsvenligheden i vores lokale kommuner, og vi skal fortsætte det lange seje træk med allerede i folkeskolen at vise eleverne de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Ringkøbing, Struer, Skive og Holstebro gør en stor indsats i det partnerskab, kommunerne har med Dansk Byggeri. Jeg håber, at også Lemvig, Viborg, Herning og Ikast-Brande vil støtte op om den dagsorden og indgå en partnerskabsaftale med os. Hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde deres medarbejdere i nærområdet, er vi nødt til at hjælpe hinanden.

Både nu og i fremtiden vil den grønne dagsorden også komme til at påvirke alt fra vores hjem til vores arbejdspladser, og her spiller vores lokale bygge- og anlægsvirksomheder en stor rolle. Der skal bygges mere bæredygtigt, der skal energirenoveres, så vi bruger så lidt energi som muligt, og både maskiner og byggematerialer skal have mindst mulig CO2-udledning. Jeg håber, at kommunerne vil tage de første skridt og være med til at sætte skub i den grønne udvikling i Midt- og Vestjylland. Og politikerne på Christiansborg skal sørge for de rigtige rammer, der gør det muligt og attraktivt for både kommuner og private at følge den grønne sti.

Jeg glæder mig til at komme rundt i Midt- og Vestjylland og møde både borgmestre, kommunaldirektører, embedsmænd lærere, elever og virksomheder. Jeg ser frem til, at vi både lytter til hinanden og hjælper hinanden med at sikre, at vores lokalområde også i fremtiden vil være attraktivt for både virksomheder og borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce