Annonce
Livsstil

- Jeg har lange lister med podcasts og tv-serier, som jeg rigtigt gerne vil se høre og se

Arne Notkin. Foto: Jens Welding Øllgaard/People'sPress

Mig og kulturen: Arne Notkin

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg oplever et break fra hverdagens stress og min ofte delte opmærksomhed mellem flere skærme eller mange samtidige gøremål. Jeg søger ind i et rum, hvor jeg kan finde fordybelse, hvor jeg kan fokusere maksimalt på den musik, de malerier og den film, jeg har valgt at opleve.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg læste ”The Open Society and Its Enemies” af Karl Popper ud i en køre i slut-70’erne, hvor selv meget begavede mennesker lod sig besnære af marxistiske, revolutionære og autoritære ideologier. Poppers kritik af de autoritære ideologier og filosofier vaccinerede mig mod at lade mig rive med. Som min kone siger: ”Der er mere mellem himmel og jord, end den historisk dialektiske materialisme kan forklare.”

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg savner min løbe-playliste, hvor jeg havde samlet numre med et beat på 90 og 180 i minuttet i en helt særlig rækkefølge. Jeg fik den ikke med, da jeg skiftede streamingtjeneste. Den vil jeg rigtigt gerne høre igen. Og igen. Og igen.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Det første, der falder mig ind, er en begravelse. Bedstemor Sylvias begravelse. Jeg var bogstaveligt talt ved at dø af grin. O.k., det var ikke en rigtig begravelse. Det var totalteater, hvor teatersalen var indrettet som et kapel, og hvor publikum var de sørgende. ”Grandma Sylvia’s Funeral” hed stykket. Jeg var med til at bære kisten op på gaden, hvor den blev hældt i en gul taxi og kørt væk. Bagefter var der mad og gravøl, og “værterne” forsikrede, at maden var kosher. Det var sikkert også nødvendigt af hensyn til publikum i New York.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Det, som har gjort størst indtryk på mig, er et mørkt rum i Det Jødiske Museum i Berlin. Højt oppe under loftet er en sprække af lys. På væggen hænger en stige. Den hænger så højt, at man ikke kan nå op til den. Symbolikken virker på mange måder stærkere på mig end de dokumentariske billeder fra Holocaust.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg bliver glad hver dag, når jeg tænder vores elkedel. Den er fra Alessi og ligner en hane. Jeg elsker den humor, der ligger i mange af Alessis dimser. Træk kaninen i ørerne, og op kommer tandstikkerne. Det er et fint brud med de minimalistiske brugsgenstande, vi ellers omgiver os med. Et andet eksempel er espressomaskinen fra La Pavoni, der bringer noget, der ligner et naturskæmmende industrielt raffinaderi, ind på køkkenbordet.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Oh, jeg har lange lister med podcasts og tv-serier, som jeg rigtigt gerne vil se høre og se. Og bøger, jeg gerne vil læse. Måske når jeg mere, når jeg bliver gammel?

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg samler ikke på dårlige oplevelser. Men jeg kan huske engang, at jeg sad i en sal, hvor publikum lo højlydt og nærmest uafbrudt af nogle komikere - og jeg syntes overhovedet ikke, at det var sjovt. Jeg blev mere og mere irriteret. Hvordan kan man dog grine ad noget så idiotisk? Eller ... er det mon mig, der er noget galt med? You either frustrate or meditate. Jeg lod fantasien gå flugt.

---

Fakta: Blå bog

Arne Notkin (f. 1954) er cand.mag. i historie og filosofi og har arbejdet som journalist og redaktionel leder på blandt andet Weekendavisen, B.T., TV 2, DR og Kristeligt Dagblad. I dag arbejder han med presse og kommunikation. I 2017 blev han ramt af kræft, og han er aktuel med bogen ”Sådan overlevede jeg kræften og sundhedsvæsenet”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce