Annonce
Livsstil

- Jeg elsker at fordybe mig i en god serie og tage en pause fra det hele

Kim Hagen Jensen. Foto: Pr-foto

Mig og kulturen: Kim Hagen Jensen

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg er storforbruger af tv-serier og film og bliver ekstra hooked, hvis der er noget uforudsigeligt, absurd eller udfordrende over historien. Jeg elsker at fordybe mig i en god serie og tage en pause fra det hele. Endnu bedre er det, hvis jeg kan mærke, at det har sat gang i nogle nye refleksioner, eller noget har givet følelsesmæssigt genklang.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Den første “voksentegneserie”, jeg læste som barn, var “Den hermetiske garage” tegnet af Moebius. Jeg havde aldrig læst noget lignende. Det var det vildeste syretrip. Den gjorde et stort indtryk og har siden været en evig inspirationskilde til at tænke “ud af boksen” - og satte for alvor skub i min lyst til at tegne og fortælle historier.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg gad godt opleve en David Bowie-koncert igen.

Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- ”Blade Runner” er en klassiker, der måske mere end nogen anden film har defineret science fiction i mange generationer efter. Dens produktionsdesign er ikke bare forud for sin tid, men har inspireret mange designere efterfølgende. Den er mesterligt fortalt og har vidunderligt mange lag, der kredser om det at være menneske. Det er en inspirationskilde, som jeg ofte vender tilbage til.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- I perioder har jeg undervist i tegning. Der har jeg tilbragt lang tid med eleverne på Glyptoteket, hvor de frit kunne vælge, hvilke skulpturer de ville tegne. Her er jeg ofte vendt tilbage til Rodins skulpturer. Efter at have tilbragt mange dage tæt på dem er jeg blevet helt hypnotiseret af hans evne til at frembringe stærke følelser i sine værker.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg ikke stor fan af Apple som virksomhed, men som så mange andre har jeg altid været glad for designet af deres produkter. Så selvom det ikke helt er prisen værd, har jeg i mange år brugt deres produkter og sat stor pris på deres lækre design.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Under produktionen af ”Drømmebyggerne” var jeg i Prag og opleve filmens score optaget live, opført af The City Of Prague Philharmonic. Det var stort. Der gik det op for mig, at jeg hører alt for få klassiske koncerter.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- De to sidste sæsoner af min yndlingsserie ”Game of Thrones” gjorde ondt at se. Efter at have brugt syv år på en tv-serie af høj fortællemæssig kvalitet, som jeg virkelig nød, var afslutningen en stor skuffelse. Da forfatteren af bogforlægget blev indhentet af serien, og skaberne selv skulle finde ud af, hvordan historien skulle udvikle sig, faldt kvaliteten af manuskripterne drastisk. Selv ikke de flotteste scenografier kunne redde den slutning. Meget sørgeligt.

Annonce

Kim Hagen Jensen

Født i 1967 og har arbejdet som animator siden 1980'erne.

Han har blandt andet været visual effects-supervisor på ”Hjælp! Jeg er en fisk” (2000) og ”Asterix og vikingerne” (2006), instrueret de animerede kortfilm ”Will-Bot - ven eller fjende” (2011) og ”Crashlanded” (2014) og lavet storyboards til ”Disco Ormene” (2008), ”Olsen Banden på dybt vand” og ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” (2017).

Han har desuden været del af The Animation Workshop i Viborg, hvor han også har undervist.

Kim Hagen Jensen spillefilmdebuterer som instruktør med den aktuelle ”Drømmebyggerne”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce