Annonce
Debat

Jeg bliver vred og trist til mode over, at nogen tror, vi mishandlede minkene

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

Læserbrev: Kommentar til læserbrev i avisen Danmark af Mette Marie Hansen, skribent, Tåsinge:

Jeg er nu pensionist, og tænker med glæde og stolthed tilbage på mine mange år som minkfarmer. Så jeg blev både vred og trist til mode, da jeg læste en artikel om mink i avisen Danmark den 27. november 11. skrevet af Mette Marie Hansen.

Tror man da virkelig, at så mange tusinde familier kan arbejde hver dag gennem et helt liv og daglig være vidne til dyremishandling?

Minken er ikke et vildt dyr, som er indfanget og smidt i et bur, men derimod fremavlet gennem mange, mange generationer,til at være et husdyr i lighed med alle andre husdyr. Minken lever et privilegeret dyreliv i et luksusbur med en lun redekasse og god plads (i forhold til sin størrelse) til udfoldelse og endda med lovbefalet legetøj, takket være dygtige dyreadfærdsforskere. Dyrevelfærden er i top, sammenlignet med andre husdyr, hvilket er veldokumenteret.


Tror man da virkelig, at så mange tusinde familier kan arbejde hver dag gennem et helt liv og daglig være vidne til dyremishandling?

Peter Vad Jørgensen, Holstebro


Det er bare uendeligt trist, at budskabet er det modsatte og har bredt sig, for det meste fremsagt af fanatiske dyreaktivister, for nogles vedkommende med hang til kriminelle handlinger, såsom indbrud på minkfarme og forsøg på af ”befri” dyrene, hvilket er noget forbandet dyreplageri. Dette forekommer stort set kun, når skindpriserne er høje, så kan man jo fundere over, hvor meget kærlighed til dyrene, der er i sådan en handling!

Jeg kan henvise til en artikel her i bladet den 23. november, skrevet af professor ved Københavns universitet, Peter Sandøe, som er tidligere formand for det dyreetiske råd, med overskriften: "Jeg vil genfødes som mink", og til artiklen om lukning af den verdensførende afdeling for forskning i minkavl i Foulum den 28. november, hvor seniorforsker Steen Henrik Møller blandt andet udtaler at kritikken af minkavl er groft overdrevet.

Jeg kan næsten læse mellem linjerne i Mette Marie Hansens artikel, at hun helst så alle byer og huse jævnet med jorden, så vi alle igen kan vandre tilbage på ”savannen”.

Hermed en varm hilsen og stor tak til alle Danmarks nu forhenværende minkavlere med et inderligt håb om, at vores skønne erhverv vil genopstå engang i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce