Annonce
forside

Jarlov: Slap lov vanskeliggjorde indgreb mod Danske Bank

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) forklarede på et samråd torsdag, at reglerne for at afsætte bankers ledelse ikke har været skrappe nok. Men det skulle der være rådet bod på.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov beklager, at det ikke har været muligt at afsætte Danske Banks ledelse.

For at sikre, at de danske pengeinstitutter bliver drevet forsvarligt og efter reglerne, er der særlige krav til bankernes ledelse.

De skal leve op til de såkaldte "fit and proper"-regler, der skal sikre, at de både har den nødvendige viden og er hæderlige. Er det ikke tilfældet, kan de fjernes.

Alligevel konkluderede Finanstilsynet 3. maj i år i forbindelse med Danske Banks hvidvasksag, at det ikke var muligt at rejse sager mod den daværende ledelse.

Det undrer Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, som torsdag havde kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd for at høre, hvordan det kunne være tilfældet.

Svaret fra ministeren på samrådet er, at reglerne ganske enkelt ikke har været skrappe nok.

- Jeg mener, at lovgivningen har været for slap, og at der har været for dårlige muligheder for at afsætte bankledelser.

- Det har vi til gengæld fået rettet op på, efter at vi har fået indført, at virksomheders overholdelse af hvidvaskreglerne nu indgår i en fit and proper-vurdering, lød det fra ministeren på samrådet.

Og i et skriftligt svar fra ministeriet på samrådsspørgsmålet er vurderingen da også ret klar:

- Havde disse regler været gældende på daværende tidspunkt, ville det efter alt at dømme have indebåret, at der ville kunne være rejst fit and proper-sager mod bankens ledelse i den konkrete sag.

Jarlov blev på samrådet desuden bedt om at uddybe, hvordan Finanstilsynet nåede frem til sin vurdering om at droppe at føre sag mod Danske Banks ledelse.

Det afslog han dog med den begrundelse, at vurderingen er omfattet af tavshedspligt.

Det fik Rune Lund til at bede om et lukket møde, hvor flere oplysninger kunne blive fremlagt under mere diskrete former end et lukket samråd.

- Som lovgivende forsamling er det afgørende for, at vi kan passe vores arbejde, at vi kan få adgang til de nødvendige oplysninger.

- Og det står stadig uklart for mig, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at rejse en fit and proper-sag mod Danske Banks ledelse, sagde han.

Rasmus Jarlov kvitterede ved at sige, at han naturligvis stod til rådighed i det omfang, det var muligt.

Selv om Finanstilsynet ikke har rejst sager mod Danske Bank, så betyder det ikke, at bankens ledelse nødvendigvis slipper for straf i sagen om hvidvask i den estiske afdeling.

Både Bagmandspolitiet og flere udenlandske myndigheder er i gang med at undersøge, hvad der rent faktisk er foregået i Estland og kan på den baggrund vælge at rejse sager mod banken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce