Annonce
Udland

Japansk valg vanskeliggør Abes planer om ændret forfatning

Kim Kyung-Hoon/Reuters
Shinzo Abes regeringskoalition har søndag fået flertal ved valg til Overhuset. Dog ikke så stort som håbet.

Premierminister Shinzo Abes japanske regeringskoalition har søndag sikret sig flertal ved valg til Overhuset i Japans parlament.

Alligevel er resultatet formentlig ikke helt, hvad Abe havde håbet på.

Ifølge det statslige japanske medie NHK står Abes regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP) og koalitionspartneren Komeito til at sikre sig mindst 69 af de 124 pladser, der søndag er blevet stemt om.

Dermed ser det ikke ud til at lykkes for premierminister Abe at samle to tredjedeles flertal. Det ville have givet regeringskoalitionen mulighed for at gå videre med dens planer om at ændre den japanske forfatning.

Abe ønsker at ændre forfatningen, så Japan fremover kan spille en større rolle i internationale konflikter.

Forfatningen har siden slutningen af Anden Verdenskrig forbudt Japan at føre krig og have en militær styrke.

Det er mange japanere tilfredse med, skriver nyhedsbureauet AFP. Nationalister - som eksempelvis Shinzo Abe - ser dog forordningerne, som er pålagt af USA, som straffende og forældede.

Abes regerende parti har i forvejen to tredjedeles flertal i Underhuset, der er det mest magtfulde af parlamentets to kamre. Men uden et lignende flertal i Overhuset bliver det svært for Abe at gå videre med sine planer.

Han kan dog stadig håbe på støtte fra andre dele af Overhuset.

Det kræver to tredjedeles flertal i begge parlamentets kamre at foreslå en forfatningsændring. Herefter skal det bringes til en folkeafstemning.

Abe, der overtog premierministerposten i 2012, vil i november blive Japans længst siddende premierminister nogensinde. Hans nuværende regeringsperiode løber indtil 2021.

Abe blev første gang valgt som premierminister i juli 2006. Han trak sig dog allerede i september 2007 efter en problemfyldt tid på posten.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce