Annonce
Udland

Japan flytter første passagerer fra krydstogtskib i karantæne

Kim Kyung-Hoon/Reuters
Regeringen vil indlogere de passagerer fra karantæneramt krydstogtskib, som selv ønsker at forlade skibet.

De første passagerer, der er testet negativ for coronavirus, har fredag forladt krydstogtskibet "Diamond Princess".

Annonce

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra den japanske regering.

Det drejer sig om 11 personer, der alle er 80 år eller ældre. De vil nu blive indkvarteret i faciliteter, som regeringen har stillet til rådighed. Her skal de forblive, indtil deres karantæne slutter 19. februar.

Krydstogtskibet "Diamond Princess" har ligget ved havnen i japanske Yokohama siden begyndelsen af februar.

Det samlede antal personer, der er blevet testet positive for det nye coronavirus, er steget til 218 på det karantæneramte skib.

Gaku Hashimoto, en ledende medarbejder i det japanske sundhedsministerium, har fredag morgen lokal tid besigtiget skibet.

- De, der er blevet testet positive, bliver flyttet til hospitalet.

- De, der er testet negative, vil - på den enkeltes anmodning - gå i land og blive indlogeret et sted, som regeringen sørger for, siger han i en meddelelse, som blev læst op på engelsk af skibets kaptajn.

- Vi er klar over, at mange mennesker bekymrer sig om situationen. Men regeringen gør sit bedste, siger han.

Der var over 3700 mennesker på skibet, da det ankom til Japans kyst.

De personer, der er er smittet med coronavirusset, er dog blevet flyttet fra skibet. Det samme er passagerer, der har andre sundhedsproblemer og brug for hjælp fra sundhedspersonale.

Ti af de personer, der er på hospitalet, er i kritisk tilstand, siger sundhedsminister Katsunobu Kato fredag.

Fraregnet passagererne på skibet og en karantæneembedsmand, der har virusset, har 33 mennesker i Japan fået konstateret det nye coronavirus. En person er død.

Mens passagererne på det karantæneramte skib må vente lidt endnu, har de første passagerer på et luksusskib, som blev nægtet anløb af flere havne i Asien, fået lov til at gå fra borde i Cambodja fredag.

Det skete, efter at 20 mennesker om bord var blevet testet og havde fået konstateret, at de ikke havde virusset.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce