Annonce
Sport

Jakob Fuglsang er officielt udtaget til Vueltaen

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Jakob Fuglsang skal køre Vuelta a España for Astana, bekræfter cykelholdet på Twitter.

Jakob Fuglsang er udtaget til Vuelta a España for Astana. Den danske cykelrytters deltagelse er bekræftet af Astana på Twitter.

Den danske rytter udgik under årets Tour de France efter et slemt styrt på 16. etape. På det tidspunkt lå han nummer ni i det franske etapeløb.

Kort efter bebudede han, at han ville stille op i Vueltaen.

- Der er mit mål at komme til Vueltaen. Vi har tidligere snakket om, at jeg skal køre løbet som forberedelse og for at hjælpe Miguel Ángel López.

- Nu må vi se, hvor længe jeg er ude, og hvordan jeg har det, når jeg er tilbage på cyklen. Men jeg er nok mere motiveret for at komme tilbage og forsøge at vise noget i Vueltaen, sagde Fuglsang ved den lejlighed.

På trods af sit Tour-exit har Fuglsang haft sin klart bedste sæson som professionel.

Han vandt klassikeren Liege-Bastogne-Liege, en etape i Tirreno -Adriatico og snuppede den samlede sejr i etapeløbene Ruta del Sol og Critérium du Dauphiné.

Det gav håb om en dansk podieplads i Touren, men et styrt på 1. etape og svingende kørsel i bjergene mindskede hurtigt muligheden for en topplacering forud for det endelige styrt.

I Vueltaen får han rigtig nok Miguel Ángel López som holdkammerat. Derudover tæller Astanas trup navne som Ion Izagirre og Luis León Sanchez.

Vueltaen begynder på lørdag og slutter 15. september.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce