Indland

Ja tak til klimavenlig mælk - men så bliver den dyrere

Køerne bliver en del af klimaindsatsen: Arlas ambition er at byde på grøn mælk, altså CO2 neutralt mælk, senest i 2050. Arkivfoto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Landsforeningen for danske Mælkeproducenter er positive over for Arlas klimaudspil, men de tager ikke regningen på sig. Forbrugerne kommer til at betale mere for mælken, siger foreningens formand Kjartan Poulsen.

Bæredygtig: Arlas plan om at gøre mælkeproduktionen CO2 neutral senest i 2050 bliver på den ene side modtaget positivt hos mælkeproducenterne. På den anden side afviser de at tage udgiften på sig, den kommer forbrugerne til at sluge i form af højere priser på mælk.

- Nu skal have udspillet konkretiseret. Vi har som udgangspunkt det syn på det, at køerne simpelt hen ikke er skyld i klimaproblemerne, det er den sorte energi. Men det betyder ikke, at vi ikke kan hjælpe til med at løse problemerne. Vi skal gøre, hvad vi kan, både hvad angår foder, avl og gødning, men vi kan altså ikke forhindre køerne i at udlede metan. Skal CO2 regnskabet flyttes så hurtigt, som ambitionen er, følger der en regning med, og så kommer befolkningen til at bidrage, for den gør varerne, altså mælken, noget dyrere, siger formanden for Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, til avisen Danmark.

Han peger på, at den indsats, landbruget kan gøre, ligger på mælkeproduktionens sideaktivitet, såsom traktortransporten, fodersammensætningen og avlsarbejdet, hvor der kan gøres en indsats for at fremavle kvægtyper med bedre energiomsætning.

- Her har vi allerede gjort en indsats og arbejder til stadighed på at gøre det endnu bedre, men det er ikke det, der rykker i CO2 regnskabet, det kan kun måles i enkeltcifrede procenttal. Jo, hvis vi slagtede en masse køer, men det bliver regningen ikke mindre af. I det store billede er Arlas lastbiler et langt større problem, her vil der være meget mere at hente, siger Kjartan Poulsen.

Arlas plan er, at mælkeproduktionens udledning af drivhusgasser skal være reduceret med 30 procent pr. kilo mælk i 2030 og være helt i nul tyve år senere, i 2050.

Skal CO2 regnskabet flyttes så hurtigt, som ambitionen er, følger der en regning med, og så kommer befolkningen til at bidrage, for den gør varerne, altså mælken, noget dyrere

Kjartan Poulsen, fmd., Danske Mælkeproducenter

I landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer ser direktør Anne Arhnung positivt på Arlas klimaplan, men er enig med Kjartan Poulsen i, at planen formentlig kommer til at føre til højere mælkepriser.

- Jeg er glad for, at Arla har fremlagt sin vision. Jeg vurderer den til at være realistisk, men den kræver en stor indsats i fødevareerhvervene, siger hun.

Anne Ahrnung mener, at planen sætter store krav til udvikling og innovativ tænkning i landbruget, men at det i sig selv ikke er nogen stor omvæltning i forhold til, hvad man allerede har været vant til i en del år.

- Landbruget har brugt mange penge på udvikling, fordi det er nødvendigt. Det vil det også være i fremtiden, og så er det naturligt, at de investeringer, der gøres, indpasses efter de generelle mål og ambitioner alle har om at gøre en indsats på klimaområdet. Så jeg ser ikke, at Arlas plan udløser noget økonomisk sammenbrud i morgen men på det lange sigte skal der selvfølgelig foretages nogle store investeringer i teknologi og udvikling. De investeringer skal så gerne komme hjem igen via en merpris på den klimavenlige mælk, som efterspørges, siger Anne Ahrnung.

- Der er penge i det

Arlas formand Jan Toft Nørgaard er selv kvægbonde og har op mod 500 køer i sin bedrift. Han præsenterede Arlas klimaplan på Bygholm Landbrugsskole i Horsens mandag. Måske ikke helt uventet var han svært godt begejstret planen. Især fordi det er en plan, der er nødvendig, understregede han.

- Vi ved, at vi skal handle på globalt plan, hvis vi skal undgå katastrofale og uoprettelige klimaforandringer. I oktober 2018 advarede FN's klimapanel om, at vi nærmer os det punkt, hvor konsekvenserne bliver uoprettelige. Som landmænd står vi i forreste linje med de udfordringer, som opstår på grund af klimaforandringerne. Hvis vejret og miljøet lider, så lider vi også, vores forretning på gårdene lider, og vores familier lider, sagde han.

Jan Toft Nørgaard henviste i den forbindelse til tørkesommeren sidste år. Den satte også bekymringernes temperatur i vejret hos danske landmænd.

- Når jeg rejser rundt på Arlas markeder og taler med vores andelshavere, er vejret et af de vigtigste emner. Vi er alle bekymrede. Jeg kan forestille mig, at det i endnu højere grad gælder unge landmænd. For udfordringerne bliver bare større de kommende år. Vi skal være ærlige over for os selv og erkende, at landbruget også bidrager til udledning af drivhusgasser, sagde Jan Toft Nørgaard.

Han pegede også på at klimavenlige investeringer ikke kun behøver at være en udgift, men at det tværtimod kan give mere indtjening. Det er hans egen gård et eksempel på, fortalte han.

Her har han fået foretaget et klimacheck, og en efterfølgende analyse viste, at for eksempel en reduktion af CO2-udledningen fra 1,25 kg til 0,85 kilo på en liter mælk kan sænke produktionsomkostningerne pr. liter med 12 procent.

- Der er virkelig penge i det. Til vores egen bundlinje, sagde Jan Toft Nørgaard.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce