Indland

Ja tak til klimavenlig mælk - men så bliver den dyrere

Køerne bliver en del af klimaindsatsen: Arlas ambition er at byde på grøn mælk, altså CO2 neutralt mælk, senest i 2050. Arkivfoto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Landsforeningen for danske Mælkeproducenter er positive over for Arlas klimaudspil, men de tager ikke regningen på sig. Forbrugerne kommer til at betale mere for mælken, siger foreningens formand Kjartan Poulsen.

Bæredygtig: Arlas plan om at gøre mælkeproduktionen CO2 neutral senest i 2050 bliver på den ene side modtaget positivt hos mælkeproducenterne. På den anden side afviser de at tage udgiften på sig, den kommer forbrugerne til at sluge i form af højere priser på mælk.

- Nu skal have udspillet konkretiseret. Vi har som udgangspunkt det syn på det, at køerne simpelt hen ikke er skyld i klimaproblemerne, det er den sorte energi. Men det betyder ikke, at vi ikke kan hjælpe til med at løse problemerne. Vi skal gøre, hvad vi kan, både hvad angår foder, avl og gødning, men vi kan altså ikke forhindre køerne i at udlede metan. Skal CO2 regnskabet flyttes så hurtigt, som ambitionen er, følger der en regning med, og så kommer befolkningen til at bidrage, for den gør varerne, altså mælken, noget dyrere, siger formanden for Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, til avisen Danmark.

Han peger på, at den indsats, landbruget kan gøre, ligger på mælkeproduktionens sideaktivitet, såsom traktortransporten, fodersammensætningen og avlsarbejdet, hvor der kan gøres en indsats for at fremavle kvægtyper med bedre energiomsætning.

- Her har vi allerede gjort en indsats og arbejder til stadighed på at gøre det endnu bedre, men det er ikke det, der rykker i CO2 regnskabet, det kan kun måles i enkeltcifrede procenttal. Jo, hvis vi slagtede en masse køer, men det bliver regningen ikke mindre af. I det store billede er Arlas lastbiler et langt større problem, her vil der være meget mere at hente, siger Kjartan Poulsen.

Arlas plan er, at mælkeproduktionens udledning af drivhusgasser skal være reduceret med 30 procent pr. kilo mælk i 2030 og være helt i nul tyve år senere, i 2050.

Skal CO2 regnskabet flyttes så hurtigt, som ambitionen er, følger der en regning med, og så kommer befolkningen til at bidrage, for den gør varerne, altså mælken, noget dyrere

Kjartan Poulsen, fmd., Danske Mælkeproducenter

I landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer ser direktør Anne Arhnung positivt på Arlas klimaplan, men er enig med Kjartan Poulsen i, at planen formentlig kommer til at føre til højere mælkepriser.

- Jeg er glad for, at Arla har fremlagt sin vision. Jeg vurderer den til at være realistisk, men den kræver en stor indsats i fødevareerhvervene, siger hun.

Anne Ahrnung mener, at planen sætter store krav til udvikling og innovativ tænkning i landbruget, men at det i sig selv ikke er nogen stor omvæltning i forhold til, hvad man allerede har været vant til i en del år.

- Landbruget har brugt mange penge på udvikling, fordi det er nødvendigt. Det vil det også være i fremtiden, og så er det naturligt, at de investeringer, der gøres, indpasses efter de generelle mål og ambitioner alle har om at gøre en indsats på klimaområdet. Så jeg ser ikke, at Arlas plan udløser noget økonomisk sammenbrud i morgen men på det lange sigte skal der selvfølgelig foretages nogle store investeringer i teknologi og udvikling. De investeringer skal så gerne komme hjem igen via en merpris på den klimavenlige mælk, som efterspørges, siger Anne Ahrnung.

- Der er penge i det

Arlas formand Jan Toft Nørgaard er selv kvægbonde og har op mod 500 køer i sin bedrift. Han præsenterede Arlas klimaplan på Bygholm Landbrugsskole i Horsens mandag. Måske ikke helt uventet var han svært godt begejstret planen. Især fordi det er en plan, der er nødvendig, understregede han.

- Vi ved, at vi skal handle på globalt plan, hvis vi skal undgå katastrofale og uoprettelige klimaforandringer. I oktober 2018 advarede FN's klimapanel om, at vi nærmer os det punkt, hvor konsekvenserne bliver uoprettelige. Som landmænd står vi i forreste linje med de udfordringer, som opstår på grund af klimaforandringerne. Hvis vejret og miljøet lider, så lider vi også, vores forretning på gårdene lider, og vores familier lider, sagde han.

Jan Toft Nørgaard henviste i den forbindelse til tørkesommeren sidste år. Den satte også bekymringernes temperatur i vejret hos danske landmænd.

- Når jeg rejser rundt på Arlas markeder og taler med vores andelshavere, er vejret et af de vigtigste emner. Vi er alle bekymrede. Jeg kan forestille mig, at det i endnu højere grad gælder unge landmænd. For udfordringerne bliver bare større de kommende år. Vi skal være ærlige over for os selv og erkende, at landbruget også bidrager til udledning af drivhusgasser, sagde Jan Toft Nørgaard.

Han pegede også på at klimavenlige investeringer ikke kun behøver at være en udgift, men at det tværtimod kan give mere indtjening. Det er hans egen gård et eksempel på, fortalte han.

Her har han fået foretaget et klimacheck, og en efterfølgende analyse viste, at for eksempel en reduktion af CO2-udledningen fra 1,25 kg til 0,85 kilo på en liter mælk kan sænke produktionsomkostningerne pr. liter med 12 procent.

- Der er virkelig penge i det. Til vores egen bundlinje, sagde Jan Toft Nørgaard.

0/0
Forsiden netop nu
Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Skjern

Kjærgaard er færdig som kommunaldirektør

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Tophistorier

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Erhverv

Nu kan man snart få kinesisk mad i Borris igen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Tvinds Fælleseje øger sit millionoverskud

112

Vold: 15-årig knallertkører slået ned med teleskopstang

Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg