Annonce
Indland

Ja tak til klimavenlig mælk - men så bliver den dyrere

Køerne bliver en del af klimaindsatsen: Arlas ambition er at byde på grøn mælk, altså CO2 neutralt mælk, senest i 2050. Arkivfoto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Landsforeningen for danske Mælkeproducenter er positive over for Arlas klimaudspil, men de tager ikke regningen på sig. Forbrugerne kommer til at betale mere for mælken, siger foreningens formand Kjartan Poulsen.

Bæredygtig: Arlas plan om at gøre mælkeproduktionen CO2 neutral senest i 2050 bliver på den ene side modtaget positivt hos mælkeproducenterne. På den anden side afviser de at tage udgiften på sig, den kommer forbrugerne til at sluge i form af højere priser på mælk.

- Nu skal have udspillet konkretiseret. Vi har som udgangspunkt det syn på det, at køerne simpelt hen ikke er skyld i klimaproblemerne, det er den sorte energi. Men det betyder ikke, at vi ikke kan hjælpe til med at løse problemerne. Vi skal gøre, hvad vi kan, både hvad angår foder, avl og gødning, men vi kan altså ikke forhindre køerne i at udlede metan. Skal CO2 regnskabet flyttes så hurtigt, som ambitionen er, følger der en regning med, og så kommer befolkningen til at bidrage, for den gør varerne, altså mælken, noget dyrere, siger formanden for Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, til avisen Danmark.

Han peger på, at den indsats, landbruget kan gøre, ligger på mælkeproduktionens sideaktivitet, såsom traktortransporten, fodersammensætningen og avlsarbejdet, hvor der kan gøres en indsats for at fremavle kvægtyper med bedre energiomsætning.

- Her har vi allerede gjort en indsats og arbejder til stadighed på at gøre det endnu bedre, men det er ikke det, der rykker i CO2 regnskabet, det kan kun måles i enkeltcifrede procenttal. Jo, hvis vi slagtede en masse køer, men det bliver regningen ikke mindre af. I det store billede er Arlas lastbiler et langt større problem, her vil der være meget mere at hente, siger Kjartan Poulsen.

Arlas plan er, at mælkeproduktionens udledning af drivhusgasser skal være reduceret med 30 procent pr. kilo mælk i 2030 og være helt i nul tyve år senere, i 2050.

Annonce

Skal CO2 regnskabet flyttes så hurtigt, som ambitionen er, følger der en regning med, og så kommer befolkningen til at bidrage, for den gør varerne, altså mælken, noget dyrere

Kjartan Poulsen, fmd., Danske Mælkeproducenter

I landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer ser direktør Anne Arhnung positivt på Arlas klimaplan, men er enig med Kjartan Poulsen i, at planen formentlig kommer til at føre til højere mælkepriser.

- Jeg er glad for, at Arla har fremlagt sin vision. Jeg vurderer den til at være realistisk, men den kræver en stor indsats i fødevareerhvervene, siger hun.

Anne Ahrnung mener, at planen sætter store krav til udvikling og innovativ tænkning i landbruget, men at det i sig selv ikke er nogen stor omvæltning i forhold til, hvad man allerede har været vant til i en del år.

- Landbruget har brugt mange penge på udvikling, fordi det er nødvendigt. Det vil det også være i fremtiden, og så er det naturligt, at de investeringer, der gøres, indpasses efter de generelle mål og ambitioner alle har om at gøre en indsats på klimaområdet. Så jeg ser ikke, at Arlas plan udløser noget økonomisk sammenbrud i morgen men på det lange sigte skal der selvfølgelig foretages nogle store investeringer i teknologi og udvikling. De investeringer skal så gerne komme hjem igen via en merpris på den klimavenlige mælk, som efterspørges, siger Anne Ahrnung.

- Der er penge i det

Arlas formand Jan Toft Nørgaard er selv kvægbonde og har op mod 500 køer i sin bedrift. Han præsenterede Arlas klimaplan på Bygholm Landbrugsskole i Horsens mandag. Måske ikke helt uventet var han svært godt begejstret planen. Især fordi det er en plan, der er nødvendig, understregede han.

- Vi ved, at vi skal handle på globalt plan, hvis vi skal undgå katastrofale og uoprettelige klimaforandringer. I oktober 2018 advarede FN's klimapanel om, at vi nærmer os det punkt, hvor konsekvenserne bliver uoprettelige. Som landmænd står vi i forreste linje med de udfordringer, som opstår på grund af klimaforandringerne. Hvis vejret og miljøet lider, så lider vi også, vores forretning på gårdene lider, og vores familier lider, sagde han.

Jan Toft Nørgaard henviste i den forbindelse til tørkesommeren sidste år. Den satte også bekymringernes temperatur i vejret hos danske landmænd.

- Når jeg rejser rundt på Arlas markeder og taler med vores andelshavere, er vejret et af de vigtigste emner. Vi er alle bekymrede. Jeg kan forestille mig, at det i endnu højere grad gælder unge landmænd. For udfordringerne bliver bare større de kommende år. Vi skal være ærlige over for os selv og erkende, at landbruget også bidrager til udledning af drivhusgasser, sagde Jan Toft Nørgaard.

Han pegede også på at klimavenlige investeringer ikke kun behøver at være en udgift, men at det tværtimod kan give mere indtjening. Det er hans egen gård et eksempel på, fortalte han.

Her har han fået foretaget et klimacheck, og en efterfølgende analyse viste, at for eksempel en reduktion af CO2-udledningen fra 1,25 kg til 0,85 kilo på en liter mælk kan sænke produktionsomkostningerne pr. liter med 12 procent.

- Der er virkelig penge i det. Til vores egen bundlinje, sagde Jan Toft Nørgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Et skrøbeligt eksporteventyr

Den enes død, den andens brød, hedder en gammel talemåde … Danske slagterier og landmænd står netop nu lige midt i et eksporteventyr i Asien - især Kina - af historisk omfang. Her har voldsomme udbrud af afrikansk svinepest kostet 200 millioner grise livet, og har efterladt et enormt hul i markedet, som danske svineproducenter arbejder nat og dag på at hjælpe til med at fylde ud. Sådan her beskriver svineavler Torben Poulsen situationen i Dagbladet: "Den er munter. Vi går og griner. Det er sjovt lige nu. Det går op og ned i vores branche, men lige nu går det opad, så det er en god branche. Det er priserne, der arter sig". Helt så sjov har situationen i lange perioder ikke været for danske svineproducenter. Det er 20 år siden, prisniveauet har været så højt som nu, og ind imellem har det været meget lavere. Det har i perioder presset branchen hårdt. Så sent som sidste år så det anderledes mørkt ud for branchen. Men lige nu er der altså gang i den, og Torben Poulsen og hans makker Thomas Søby Carstensen gør - lige som andre danske svineavlere - hvad de kan for at udnytte de gode tider. De er i gang med en kæmpe udvidelse af deres fælles bedrift i Ølstrup. Til næste år har de planlagt yderligere udvidelser. Investeringerne er på samlet 88 millioner kroner, så det er noget, der er med til at sætte gang i lokalsamfundets økonomiske aktiviteter, mens deres produktion pynter nydeligt på den danske betalingsbalance. Svinekødseksporten plejer at ligge omkring de 30 milliarder kroner om året, så den er ikke at kimse ad. Men det er også en potentielt truet succeshistorie. Det er svært at foretage et generationsskifte i det gældstunge erhverv; der skal lånes mange millioner, hvis en landmand vil etablere sig i en branche, der historisk er præget af stærkt svingende afregningspriser. I baggrunden lurer frygten også for, at Kinas problemer med svinepesten også bliver vores. For et par dage siden kom det frem, at svinepesten uden varsel pludselig er sprunget 300 kilometer mod vest i Polen og nu er tæt på grænsen til Tyskland. Passerer den først grænsen til Danmark, er det skrøbelige eksporteventyr slut for denne gang.

Videbæk

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce