Annonce
Udland

Jøder i Danmark: Angreb i Tyskland er et angreb på alle jøder

Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Der bør ifølge organisation være høj sikkerhed ved jødiske institutioner i København efter angreb i Halle.

Det var et angreb på alle jøder, da en tysk mand på den jødiske forsoningsdag Yom Kippur affyrede skud og dræbte to personer tæt på en synagoge i den østtyske by Halle.

Det mener Det Jødiske Samfund i Danmark.

- Et angreb på jøder, der beder på Yom Kippur, er et angreb på jøder i hele verden. Et angreb på en synagoge på netop denne dag bærer umiskendeligt antisemitismens hæslige signatur, siger Henri Goldstein, formand for organisationen, i en pressemeddelelse.

Det Jødiske Samfund i Danmark kalder angrebet, hvor to personer blev dræbt og to blev såret angiveligt af en tysk mand, for et terrorangreb.

Onsdag eftermiddag blev to personer dræbt og to såret efter skyderi i den østtyske by Halle. Det skete blandt andet ved en synagoge i byen.

Der var 70-80 mennesker i synagogen i forbindelse med Yom Kippur.

Gerningsmanden forsøgte ifølge nyhedsbureauet AFP at trænge ind i synagogen, men blev forhindret af sikkerhedsvagter.

Medlemmerne i Det Jødiske Samfund i Danmark er chokerede over angrebet.

- Alle i Det Jødiske Samfund i Danmark er i sagens natur forfærdede og chokerede, og vi sender vores tanker til ofrene, de efterladte og jødiske menigheder i hele Tyskland skriver Det Jødiske Samfund i Danmark.

Skuddrabene er ifølge den danske organisation en påmindelse om, at der stadig er brug for et højt sikkerhedsniveau ved jødiske institutioner i København og i resten af Europa.

- Vi har ikke behov for nogen påmindelser om, at den høje sikkerhed er nødvendig. Men det fik vi alligevel i dag, siger Henri Goldstein i pressemeddelelsen.

I Danmark har synagogen i Krystalgade i København været massivt bevogtet siden februar 2015, hvor en mand skød og dræbte en vagt ved synagogen.

Først stod politiet for bevogtningen. I dag varetages opgaven af Forsvaret.

/ritzau/

Annonce
Læs pressemeddelelse fra Det Jødiske Samfund i Danmark
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce