Annonce
Indland

It-ekspert om sexafpresning: Slet mail uden beviser

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Man skal ikke gå i panik, hvis man får digitale trusler om sexafsløringer, men slette dem, siger it-ekspert.

Der er ingen grund til panik, hvis der lander en udokumenteret afpresningsmail med trusler om nøgenbilleder eller porno-afsløringer i ens indbakke.

Det vurderer specialist i it-sikkerhed og medstifter af sikkerhedsvirksomheden CSIS Peter Kruse.

- Hvis der ikke er nogle konkrete beviser på, at der er foregået nogen former for dataindsamling, så skal man bare slette beskeden, siger han.

Udtalelsen kommer, efter at Berlingske søndag skriver, at antallet af anmeldelser til politiet om afpresning, hvor påstået intimt privat materiale indgår, er femdoblet på et år.

Hos sikkerhedsvirksomheden CSIS nikker man genkendende til udviklingen. Her oplever man en klar overvægt af tomme trusler.

- I 90 procent af de tilfælde, som vi ser, er det tomme trusler, siger Peter Kruse.

De tomme trusler bliver ifølge Kruse sendt som mails til tusindvis af tilfældige danskere ad gangen. Indholdet kan både være på dansk og engelsk.

Modsat de tomme trusler besidder gerningsmændene afpresningsmateriale ved reelle trusler. Det kan eksempelvis være optaget gennem spionprogrammer.

- De mails, hvor der er substans i afpresningen, vil typisk være ledsaget af beviser og være fulgt op af henvendelser over flere omgange.

- Man skal kigge efter, om personen, der henvender sig, vedlægger noget, der kan indikere, at der er et afpresningsmateriale, siger han.

Kruse peger på, at det er "økonomiske berigelse", som er årsagen til, at gerningsmændene sender afpresningsmails.

Han anslår, at det er en indbringende forretning, der vil fortsætte, indtil folk stopper med at overføre penge til gerningsmændene.

- Grunden, til at fænomenet fortsætter, er, at der er nogle, som hopper i fælden.

- Hvis man giver de her bagmænd penge, så er man med til at hælde benzin på et allerede i forvejen brændende bål, siger Peter Kruse.

Han opfordrer derfor til, at man bruger sin kritiske sans og ikke tror på alt, som man modtager.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce