Annonce
Udland

Irland vil presse EU til at straffe Brasilien for ødelagte skove

Nacho Doce/Reuters
Irlands regering siger nej til frihandel med sydamerikanske lande, så længe Brasilien ikke beskytter miljøet.

Irland vil gøre forsøg på at blokere frihandelsaftalen mellem EU og de sydamerikanske lande i organisationen Mercosur.

Premierminister Leo Varadkar siger, at han kun vil ændre opfattelse, hvis Brasilien tager skridt til at beskytte Amazon-regnskovene.

- Der er ingen mulighed for, at Irland vil stemme for frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur, hvis Brasilien ikke lever op til sine miljøforpligtelser, siger Varadkar til avisen Irish Independent.

Regeringer og miljøorganisationer har slået alarm om ødelæggelser i Amazon-skovene.

Under præsident Jair Bolsonaro har store jordejere fået tilladelser til omfattende fældning af regnskoven. Amazonlandet har også været ramt af mystiske skovbrande, som den højreradikale Bolsonaro senest har givet miljøorganisationer skylden for.

- Præsident Bolsonaros forsøg på at give miljøorganisationer skylden er orwellsk, mener Varadkar.

Premierministeren har været under kritik fra irske kvægproducenter i en ganske anden sammenhæng. De frygter, at frihandel med landene i Mercosur - Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay - vil oversvømme det irske marked med billig sydamerikansk oksekød.

Der er registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas mellem januar og august, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning.

Brasiliens skove er afgørende for at begrænse udledningen af klimagasser i verden. Skovenes træer optager CO2 og er dermed med til at lægge en dæmper på den globale opvarmning.

Bolsonaro har sagt, at han ikke tror på den globale opvarmning. Det har fået Frankrig til at rasle med sablen over for Brasilien.

Den franske regering frygter, at Bolsonaro vil trække Brasilien helt ud af Parisaftalen - den globale aftale, som sætter et frivilligt loft over udledningen af klimagasser og indeholder aftaler, som skal begrænse den fortsatte globale opvarmning.

Norge meddelte tidligere på sommeren, at landet dropper sin støtte til en fond, der skal sikre, at Brasiliens regnskove bevares. Det samme gør Tyskland.

Norge og Tyskland reagerer på, at Bolsonaro giver store jordejere en friere hånd til at fælde og afbrænde regnskoven.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce