Annonce
Udland

Iran vil selv undersøge sorte bokse fra nedskudt fly

Social Media/Reuters

Leder af Irans havarikommission afviser melding om, at sorte bokse fra nedskudt fly sendes til Ukraine.

Iran vil selv undersøge de sorte bokse fra et nedskudt ukrainsk fly. Dermed afviser landet rapporter om, at det er besluttet at udlevere boksene til Ukraine. Det skriver det iranske nyhedsbureau Irna.

- Vi forsøger at undersøge de sorte bokse her i Iran. Det er muligt at sende dem til Ukraine og Frankrig, men der er indtil videre ikke truffet nogen beslutning om at give dem videre til et andet land, siger en talsmand for den iranske havarikommission, Hassan Rezaifar, til Irna.

Han har ansvaret for undersøgelserne af flytragedien for Irans Organisation for Civile Flyvninger.

Tidligere i weekenden rapporterede et andet iransk nyhedsbureau, at de sorte bokse var ved at blive sendt til Ukraine.

I Sverige siger en talsmand for Statens Havarikommission, SHK, at man ikke er bekendt med, at Iran ville sende de sorte bokse til Ukraine.

Der var ti svenskere blandt de 176 omkomne ved flystyrtet den 8. januar. Det ukrainske fly blev ramt af en raket, der var affyret fra en militær stilling uden for Teherans lufthavn.

Det skete, i timerne efter at Iran havde sendt raketter mod baser i Irak med amerikanske soldater som gengæld for USA's likvidering af den iranske general Qassem Soleimani i Iraks hovedstad, Bagdad.

Flyet fra Ukraine International Airlines skulle være fløjet fra Teheran til Kijev i Ukraine. De fleste om bord var iranere eller folk med dobbelt statsborgerskab. 57 var hjemmehørende i Canada.

Canadas premierminister, Justin Trudeau, har presset på for, at der gennemføres en komplet undersøgelse af flystyrtet. Han sagde fredag, at Iran bør sende de sorte bokse til Frankrig for at blive undersøgt.

Frankrig er et af de få lande, der har kapaciteten til at afkode registreringer i fly og cockpit ifølge Trudeau. Han sagde, at de sorte bokse fra det ukrainske fly var svært ødelagte.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce