Annonce
Udland

Iran: USA's militære optrapning truer verdensfreden

Carlo Allegri/Reuters
Det iranske militær har "hemmelige våben", der kan sende USA's skibe "til havets bund", siger iransk general.

USA's øgede militære tilstedeværelse i Mellemøsten er "ekstremt farlig" og en trussel mod international fred.

Sådan lyder det lørdag fra Irans udenrigsminister, Javad Zarif, efter at USA har besluttet at sende yderligere omkring 1500 soldater til regionen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte optrapningen fredag.

Årsagen er blandt andet, at USA mener, at Irans Revolutionsgarde er direkte ansvarlig for angreb på olietankere ud for De Arabiske Emirater.

- Amerikanerne kommer med sådanne påstande for at retfærdiggøre deres fjendtlige politik og for at øge spændingerne i Den Persiske Golf.

- Øget amerikansk tilstedeværelse i vores region er ekstremt farligt, og det truer international fred og sikkerhed, og det skal håndteres, siger Javad Zarif til det statslige iranske nyhedsbureau Irna.

En iransk general, Morteza Qorbani, har lørdag desuden truet de amerikanske skibe, der opholder sig nær Iran.

- Hvis de begår den mindste dumhed, så sender vi skibene til havets bund sammen med deres besætning og fly ved at bruge to missiler og to nye hemmelige våben, siger general Morteza Qorbani til nyhedsbureauet Mizan.

USA har i forvejen tusindvis af soldater i Mellemøsten. Blandt andet på en større flådebase i Bahrain og på en luftbase og et operationscenter i Qatar.

Der er desuden cirka 5200 amerikanske soldater i Irak og 2000 i Syrien.

Trump har tidligere fremsat skarpe udtalelser om Iran, hvilket har sat fart i bekymringer for, at USA og Iran kan komme i krig.

- Hvis Iran starter med at kæmpe, så vil det være den officielle afslutning på Iran. Prøv aldrig at true USA, hed det i et tweet fra den amerikanske præsident tidligere i denne uge.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce