Annonce
Udland

Iran: Europæiske soldater i Mellemøsten kan komme i fare

-/Ritzau Scanpix
Irans præsident skruer op for retorikken, efter at store EU-lande tirsdag udtrykte bekymring over atomaftalen.

Europæiske soldater, der er udstationeret i Mellemøsten, kan potentielt komme i fare.

Det siger Irans præsident, Hassan Rouhani, onsdag under et tv-transmitteret ministermøde. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Rouhanis udmelding kommer, efter at Frankrig, Storbritannien og Tyskland meddelte, at de er bekymrede over, at Iran ikke overholder atomaftalen.

De tre magtfulde EU-nationer udløste en særlig proces i aftalen fra 2015. Den baner potentielt vej for FN-sanktioner mod Iran.

USA trak sig fra atomaftalen i maj 2018, hvilket har ført til store spændinger mellem USA og Iran. Onsdagens udmelding fra Rouhani er første gang, at den iranske præsident også truer europæiske lande, skriver AP.

- I dag er de amerikanske soldater i fare, i morgen kan det være de europæiske soldater, der er i fare, siger Rouhani onsdag.

Han uddyber ikke videre, hvordan udmeldingen skal forstås.

Atomaftalen fra 2015 betød, at Iran skulle afvikle sit atomprogram. Til gengæld ville omfattende sanktioner mod landet blive løftet.

Iran har dog vist flere tegn på, at landet ikke overholder aftalen.

Senest meddelte iranerne 5. januar, at landet ikke længere vil respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

Derfor udtrykte Frankrig, Storbritannien og Tyskland tirsdag bekymring.

- Vi gør det her i god tro med det mål at bevare atomaftalen og med et oprigtigt håb om at finde en vej fremad for at løse det her dødvande med konstruktiv og diplomatisk dialog, lød det fra de tre lande.

Forholdet mellem USA og Iran er spidset voldsomt til, efter at amerikanerne 3. januar dræbte den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani.

Iran svarede igen ved at affyre adskillige missiler mod to luftbaser i Irak.

Heriblandt Al-Asad-luftbasen i det vestlige Irak. Her var der blandt andet udstationeret 133 danske soldater.

Cirka 100 af dem er efterfølgende blevet fløjet til Kuwait af sikkerhedshensyn. De resterende cirka 30 soldater bliver tilbage på Al-Asad-luftbasen, som de blandt andet har til opgave at bevogte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Panda-diplomatiet og det sort-hvide verdensbillede

Panda-diplomati. Et ord, som har flere hundrede år bag sig, men som først blev alment kendt her i landet, da to kinesiske eksemplarer af Ailuropoda melanoleuca sidste år flyttede ind i Københavns Zoo. De sort-hvide bjørne er hverken købt eller skænket til os som gave; Danmark har bare lånt dem af Kina. Ud over en årlig leje på én million dollar er udlånet også et på andre måder værdifuldt redskab: 40 handelsaftaler blev underskrevet samtidig med aftalen om flytningen af Mao Sun og Xing Er, som de to bamser hedder. De sjældne bjørne kan desuden bruges som et sanktionsmiddel fra kinesisk hold: Ligesom en anden menneske-ambassadør, der er udsendt til et besværligt land, kan pandaerne kaldes hjem, hvis en nation ikke makker ret overfor Riget i Midten. Verdens mest nuttede form for magt, som Dagbladet Information skrev ved bjørnenes stærkt pressedækkede ankomst til København. Om Xing Er og Mao Sun skulle være på vej tilbage til de hjemlige bambusmarker, efter at Jyllands-Posten tirsdag dristede sig til at bringe en tegning af det kinesiske flag som illustration af den farlige coronavirus, der er udsprunget i Kina, er nok tvivlsomt. Men reaktionen fra deres fødeland er ganske voldsom: Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for den set med danske øjne helt uproblematiske tegning. På de såkaldt sociale medier bringer historien tydeligvis Muhammed-tegningerne frem i erindringen hos mange. Det er endda den samme avis, som nu igen bringer anstødelige tegninger, peger en del af meningsmagerne på. Må vi herfra pege på ordlyden af Grundlovens paragraf 77? Den paragraf, der slår fast, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Uanset panda-diplomati og handelsaftaler skal vi aldrig finde os i, at et andet land prøver at lægge pres på den frie danske presse. Et sort-hvidt verdensbillede som det kinesiske må ikke vinde indpas her hos os. Vi skal holde ytringsfrihedens kulørte fane højt - hvad enten den bærer Tibets, Danmarks eller Jyllands-Postens farver.

Annonce