Annonce
Udland

Irak inviterer Nato og Danmark tilbage efter bombe-uro

Francois Lenoir/Reuters
Natos generalsekretær oplyser, at Irak har genbekræftet ønske til alliancen om hjælp til sikkerhedstræning.

Usikkerheden om en militær træningsmission i Irak, hvor Danmark senere i år skal overtage ledelsen i regi af Nato, er foreløbig drevet over.

Annonce

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fortæller på et pressemøde, at man har fået en bekræftende invitation fra Irak, efter at bombeangreb i januar skabte tvivl om alle udenlandske træningsmissioner i landet.

Irak "har bekræftet deres ønske om, at Nato fortsætter træning, rådgivning og kapacitetsopbygning i forhold til Iraks væbnede styrker", siger Stoltenberg i Bruxelles.

Bekræftelsen fra Irak er afgørende for Nato og for Danmark, understreger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Dette er et meget stort gennembrud. For det betyder, at det frie spil, som terroristerne har haft igennem disse uger, hvor der har været en tilspidset situation, den bliver nu brudt, og det er det væsentlige, siger hun.

Kort efter nytår satte Nato sin træningsmission, som Danmark senere i år skal overtage ledelsen af, på pause. Det skete efter amerikanske bombeangreb på blandt andre en iransk general nær hovedstaden Bagdad.

Siden vedtog parlamentet i Bagdad en resolution om, at alle udenlandske styrker skal forlade Irak.

Danske soldater, som længe har stået for træning af irakiske soldater, men ikke i Nato-regi, har også sat træningsarbejdet på pause.

Natos forsvarsministre traf onsdag en principbeslutning om at styrke alliancens træningsmission i Irak.

Det vil i praksis betyde, at nogle af de træningsopgaver, som hidtil har ligget under en mission ledet af USA, fremover flyttes til Nato-regi.

Det har også været et ønske fra den amerikanske præsident, Donald Trump, som har krævet, at europæiske allierede tager et større ansvar.

- Med initiativet vil man overtage nogle af den globale koalitions træningsopgaver, siger Stoltenberg.

Den danske forsvarsminister vurderer, at det faktum, at flere udenlandske soldater - herunder de danske - i højere grad skal optræde under Nato-flag i stedet for under en amerikanskledet mission, har været afgørende.

- Det er det, som har skabt gennembruddet: At det er Nato-flaget, der kommer til at vaje over stadigt flere træningsaktiviteter i Irak, siger Bramsen.

Det står fortsat ikke helt klart, hvornår den danske træning på basen al-Asad kan genoptages.

Det er planen, at træningen både gennem Nato og den større USA-ledede koalition skal indstilles, så snart Irak igen på egen hånd kan håndtere sikkerhedssituationen i landet.

Frygten for, at Islamisk Stat blomstrer op igen, lurer fortsat i Irak og regionen, og det er baggrunden for, at Danmark og andre lande hjælper med træning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce