Erhverv

Investorers iver efter danske boliglån presser renten ned

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Der er rift efter at få lov at lægge sine penge i danske boligejeres realkreditlån.

Der er rift om at få lov at låne penge ud til danske realkreditlån. Onsdag er kursen på obligationer til 30-årige realkreditlån med en rente på halvanden procent lukket med et gennemsnit over 100, oplyser Nordea Kredit.

Dermed må bankerne ikke udstede nye lån i serien. I stedet må de ty til et 30-årigt lån med en rente på én procent, som Nordea Kredit åbnede for handlen med i marts.

Det er ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergman fra Nordea anden gang, at markedet presser renten så langt i bund.

Første gang var en periode fra 27. marts til 2. april. I den periode var der fire dage, hvor man kunne handle med obligationerne bag realkreditlån.

Kursen på obligationer fortæller noget, om hvor eftertragtet det er at lægge sine penge til realkreditlån i Danmark.

Når en forbruger skal optage et boliglån, går han ned i banken, som derefter finder investorer, som køber en obligation tilsvarende lånet. Investorerne sætter dermed sine penge i lånet.

Kursen er et udtryk for prisen for at have obligationer i danske realkreditlån. Dermed er den også et udtryk for, hvor eftertragtede lånene er. Det er også med til at diktere, hvilken rente lånene tilbydes til.

Når prisen stiger, falder renten for lånetager.

Da obligationer i 30-årslånene med én procents rente er mindre attraktive for investorerne qua den lavere rente på deres investering, er kursen her også lavere.

Derfor vil skiftet fra halvanden procent betyde, at de forbrugere, som optager eller omlægger et lån, kommer til at få en større såkaldt hovedstol - altså beløb på ens gæld uden renter. Det kan dog nedbringes, når det omlægges, forklarer Lise Bergmann Nytoft.

- Fordelen er, at én procents-lånet forventes at få en højere kursfølsomhed end halvanden procents-lånet, hvilket er en fordel, hvis renten på et tidspunkt stiger igen, og lånet skal indfries eller omlægges, siger hun.

- I det tilfælde forventes boligejere med halvanden procents-lån at få en lidt større kursgevinst.

/ritzau/

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Annonce