Annonce
Erhverv

Investorers iver efter danske boliglån presser renten ned

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Der er rift efter at få lov at lægge sine penge i danske boligejeres realkreditlån.

Der er rift om at få lov at låne penge ud til danske realkreditlån. Onsdag er kursen på obligationer til 30-årige realkreditlån med en rente på halvanden procent lukket med et gennemsnit over 100, oplyser Nordea Kredit.

Dermed må bankerne ikke udstede nye lån i serien. I stedet må de ty til et 30-årigt lån med en rente på én procent, som Nordea Kredit åbnede for handlen med i marts.

Det er ifølge boligøkonom Lise Nytoft Bergman fra Nordea anden gang, at markedet presser renten så langt i bund.

Første gang var en periode fra 27. marts til 2. april. I den periode var der fire dage, hvor man kunne handle med obligationerne bag realkreditlån.

Kursen på obligationer fortæller noget, om hvor eftertragtet det er at lægge sine penge til realkreditlån i Danmark.

Når en forbruger skal optage et boliglån, går han ned i banken, som derefter finder investorer, som køber en obligation tilsvarende lånet. Investorerne sætter dermed sine penge i lånet.

Kursen er et udtryk for prisen for at have obligationer i danske realkreditlån. Dermed er den også et udtryk for, hvor eftertragtede lånene er. Det er også med til at diktere, hvilken rente lånene tilbydes til.

Når prisen stiger, falder renten for lånetager.

Da obligationer i 30-årslånene med én procents rente er mindre attraktive for investorerne qua den lavere rente på deres investering, er kursen her også lavere.

Derfor vil skiftet fra halvanden procent betyde, at de forbrugere, som optager eller omlægger et lån, kommer til at få en større såkaldt hovedstol - altså beløb på ens gæld uden renter. Det kan dog nedbringes, når det omlægges, forklarer Lise Bergmann Nytoft.

- Fordelen er, at én procents-lånet forventes at få en højere kursfølsomhed end halvanden procents-lånet, hvilket er en fordel, hvis renten på et tidspunkt stiger igen, og lånet skal indfries eller omlægges, siger hun.

- I det tilfælde forventes boligejere med halvanden procents-lån at få en lidt større kursgevinst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Alle taler om vejret... og noget skal der gøres ved det

I nat vågnede denne lederskribent ved en kun alt for velkendt lyd … Lyden af regndråber mod vinduet. Endnu en nat med regn, endnu en smaskvåd morgen, hvor morgengymnastikken består i at springe uden om regnpytter på fortove og veje og prøve at undgå at blive oversprøjtet af de biler, der pløjer sig vej gennem kæmpestore vandpytter på kørebanen. Det forekommer, som om hele efteråret er druknet i regn; skimlede husmure, græsplæner, der er som våde svampe, smattede stier og veje, marker under vand, fugt i kældrene. Helt forkert er det ikke. Lige nu tyder meget på, at vi slår en våd rekord: Efteråret 2019 er tæt på at være det vådeste, vi nogensinde har oplevet. Nogle få millimeter mere, så er den der, rekorden. Og der skal såmænd heller ikke så mange flere millimeter til, før Danmarksrekorden for hele året er slået. Noget af en kontrast til den tørre og varme sommer sidste år! Noget tyder på, at dette vejrmønster er kommet for at blive. Om det er et udtryk for egentlige langsigtede, varige klimaforandringer, eller om det er udsving, der ligger inden for det normale, er svært at sige. Men at det stiller samfundet over for nogle udfordringer, kan enhver se med egne øjne. Kældrene og gaderne i byerne bliver oversvømmet, hvis ikke ledningsnettet fornys og kloak- og regnvand adskilles. Sommerhusområder kommer til at stå under vand, efterhånden som grundvandet stiger. Landmændene har svært ved at komme i marken, når de mere eller mindre står under vand. Byer skal sikres mod højvande og skybrud. Arbejdet har stået på længe. I Ringkøbing-Skjern Kommune er forsyningen i fuld gang med at kloakseparere de byområder, hvor det ikke er sket endnu, og snart begynder også kloakeringen af de sommerhusområder, der ikke er sluttet til kloaknettet. Digebyggeri for at sikre truede kyster står også på dagsordenen. Det er træls, det er dyrt for os alle sammen, men det er ikke til at komme uden om. Alle taler om vejret - og vi bliver nødt til at gøre noget ved det. De dommedagsagtige billeder, vi alle har set de seneste dage fra Venedig, viser, hvad der er på spil.

Annonce