Danmark

Ingen tørke i sigte denne sommer: Landmænd ånder lettede op

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år, men i år er der vand nok til planterne. Det giver en vis lettelse hos landmændene. Foto: Kim Rune
Sidste år var dansk landbrug plaget af tørke og visnende afgrøder på markerne på dette tidspunkt. Nu er optimismen anderledes høj efter en regnfyldt forsommer, lyder det fra landbruget. Landbrugsbank opfordrer til, at landmændene bruger de gode tider til at konsolidere sig og afbetale på deres gæld.

Økonomi: Rundt omkring i det ganske land vokser afgrøder netop nu frem i grønne farver på markerne, kornet står højt og rapsmarkerne er blomstret i gult. Spoler vi et år tilbage var situationen en helt anden. DMI havde netop erklæret den værste tørke i juni i 10 år, jorden slog revner, og afgrøderne på markerne begyndte at visne efter en måned stort set uden en dråbe regn.

Sidste år blev Danmark ramt af den værste tørke i over 100 år. I år ser økonomien anderledes positiv ud for dansk landbrug.

- Landmændene kan ånde lettet op. De har et langt bedre udgangspunkt end sidste år, og vejrforholdene tåler ingen sammenligning. Store dele af landet har fået en stor del af det vand, de skal bruge, og selvom der er områder af landet, hvor det stadig er pænt tørt, så der står langt bedre afgrøder derude, siger Troels Toft, sektordirektør for planter i Seges, der er landbrugets videncenter og en del af organisationen Landbrug og Fødevarer.

Han oplyser, at landbruget trods prisstigninger på afgrøderne sidste år tabte nogle milliarder kroner på tørken. I år stiger omsætningen markant på markdrift, og dansk svineproduktion går ligeledes lysere tider i møde.

- Ovenpå sidste års dårlige høst, så peger det her den rigtige vej og giver et løft for planteavlerne. Svineproduktionen er også inde i en positiv stime nu, men den har haft flere år med dårlige resultater. Derfor er det ikke noget, de bare lige kommer over, fordi priserne stiger i et par måneder. Men det er meget positivt, siger Troels Toft.

Hos Centrovice, den ene fynske landboforening, er der også anderledes postive meldinger set i forhold til sidste år. Her lægger de vægt på balanceret vejr, gode priser på svinekød og stabile mælkepriser.

- Der er ikke noget, der tyder på, vi får de benspænd, der var i sidste års vækstsæson. Vi har haft et godt efterår, og vores afgrøder står godt. Naturen spiller positivt med, siger bestyrelsesformand Torben Poulsen.

Det er dog stadig for tidligt til, den fynske landmand for alvor giver sig ud i en jubeldans. Han mener, der er en lille risiko for, at sommeren bliver så våd, det kan blive svært at høste afgrøderne. Den forbeholdenhed har Troels Toft fra Seges ikke. Han mener, det danske vejr er langt fra at være for vådt.

- Vandreserverne efter vinter var fuldstændig tømt. Afgrøderne står fine og grønne nu og skal virkelig bruge noget vand. Det er ganske perfekt, siger han.

Vestjysk Bank, der har en stor andel af landmænd i sin kundeportefølje, mærker også, at landmændenes arbejdsbetingelser er blevet forbedret i det seneste år både som følge af bedre vejrforhold men også stignede afregningspriser på særligt svinekød.

- Helt overordnet er landbrugets økonomske situation bedre i år end samtidig sidste år. Det er klart, at dengang talte man meget om, at mange landmænd risikerede at gå konkurs. Det ser bedre ud nu, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank.

Han påpeger dog, at landbruget fortsat er meget gældsat og har en høj gældsforpligtigelse. Derfor maner bankdirektøren også til besindighed, selvom økonomien nu ser bedre ud. Han opfordrer landmændene til at konsolidere sig og få afviklet på deres gæld samtidig med, at de øger deres egenkapital.

- Det vi lærte af tørken var, at landmændene skal bruge de gode tider til at blive så godt polstret som overhovedet muligt, så de kan stå imod disse naturkræfter, som vi ikke har meget indflydelse på, siger han.

Hos Seges mener Troels Toft, at politikerne også har et ansvar for, at landbruget bliver selvbærende og robust nok til i fremtiden at modstå en tørke, som vi havde sidste år.

- Det er vigtigt, at politikerne går efter at understøtte produktionen i Danmark frem for at nedlægge den. Det må Mette Frederiksen gerne tage med i sine forhandlinger, siger han.

0/0
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper