Annonce
Erhverv

Ingen minus-renter: I dag åbner L'Easys nye bank

Direktør Jesper Kyhne og resten af holdet fra Facit Bank har Østre Stationsvej i Odense lige uden for vinduerne. Ligesom resten af 3C-koncernen, er den placeret i hovedsædet lige ved siden af Odense Banegård. Foto: Kim Rune Jessen
Danmarks nyeste bank åbnede torsdag i Odense. Med positive renter på indlån vil Facit Bank prøve at få sparere til at binde deres penge i banken i tre eller fem år.

Odense: Danmark fik en ny bank torsdag, da Facit Bank åbnede sin hjemmeside og for første gang tog imod kunder.

Banken har hjemme i L'Easys hovedsæde ved siden af Odense Banegård, men der bliver hverken sat skilte op eller åbnet døre, for Facit Bank kan kun besøges via internet (www.facitbank.dk) og telefon.

Den begynder sin eksistens med kun at markedsføre et enkelt produkt: Indlån med binding. Til gengæld vil den adskille sig på rentesatsen - her kan man nemlig placere sine penge uden at få minus-renter.

Hvis man binder pengene i fem år, får man en rente, der er 1,75 procent over Nationalbankens. Med dagens rentesatser betyder det, at man får 1,0 procent i positiv rente af pengene.

Hvis man nøjes med at binde sine penge i tre år, kan man få en rente, der er 1,0 procent over Nationalbankens. Det vil i dag sige et plus på 0,25 procent.

Renten gælder op til 745.000 kroner, som er dækket af Indskydergarantien, hvilket betyder, at der er en sikker hed for indskuddet. For begge produkter vil renten ændre sig op eller ned, hvis Nationalbanken ændrer på sin rente.

Annonce

Facit Bank

Åbner torsdag 5. december klokken 11.

Hovedsæde: Odense. Ingen filialer.

Hjemmeside: www.facitbank.dk

Indlån: To produkter med binding i tre og fem år. Renter på 0,25-1,0 procent. Maksimalt indskud 745.000 kroner, som er dækket af indskydergarantien, hvilket betyder, at der er sikkerhed for indskuddet.

Udlån: Kun igennem L'Easy og DER.

Direktør: Jesper Lyhne, Odense.

Antal ansatte: 30

Ejer: Niels Thorborg, Odense, der blandt andet også ejer L'Easy og DER, som banken skal arbejde tæt sammen med.

Udlån gennem L'Easy

- Det er de to produkter, vi begynder med, derefter kan vi justere på udbuddet alt efter udviklingen, siger Jesper Lyhne, der er direktør for den nye bank, og som bor i Odense.

Hvis nogen vil låne penge, foregår det gennem søsterselskaberne L'Easy og DER. Disse to virksomheder har i mange år lånt penge ud, enten direkte eller i form af køb på afbetaling. Fra mandag 9. december vil nye lån her i realiteten ske gennem Facit Bank, men det vil stadig være L'Easy og DER, der står for markedsføringen, og Facit Bank vil ikke være synlig på udlånsområdet.

Banken beskæftiger sig hverken med lønkonto eller realkredit, og indtil videre kan man heller ikke få kreditkort.

30 ansatte fra start

Ifølge Odense-forretningsmanden Niels Thorborg, der både ejer banken og L'Easy, skal banken styrke hans koncerns position og supplere den samlede forretning. Han fortæller, at det har været en kæmpemæssig kraftanstrengelse at gøre alt klar til åbningen.

- Det er jeg stolt af, og så glæder jeg mig naturligvis meget til at se, hvordan kunderne tager imod Facit Bank, siger Niels Thorborg ifølge en pressemeddelelse.

Der er arbejdet med bank-tankerne i et år, og i august udstedte Finanstilsynet en banklicens. Jesper Lyhne har blandt andet brugt tiden på at skabe et hold på 30 ansatte, der skal stå for driften. Han regner med, at tallet vil stige senere.

- Det har været et hårdt arbejde, der er mange ting, der skal gå op, før man kan invitere kunder ind i en ny bank, siger direktør Jesper Lyhne, Facit Bank. Foto: Kim Rune Jessen

Ansatte fra L'Easy

De fleste af de ansatte er hidtidige L'Easy-medarbejdere, der i forvejen har arbejdet med kredit og lån til firmaets kunder. Derudover er der ansat seks erfarne bankfolk, som er specialister i nogle af de meget specielle forhold omkring bankdrift - for eksempel risikostyring og compliance (overholdelse af regulering, red.).

- Det har været en positiv oplevelse at finde nye ansatte. Det kan ellers være svært, for mange banker har brug for den type specialister lige nu, men vi har fået dygtige folk, siger Jesper Lyhne, der selv har været direktør i en hel del banker - startende med Fionia Bank i Odense og senest i Den Jyske Sparekasse i Grindsted.

De ansatte har brugt mange kræfter på at opbygge de mange systemer, der skal til for at drive en bank. Der findes standard it-løsninger, men de er mest beregnet på traditionelle banker, så der skulle indrettes nye funktioner, der gør det muligt udelukkende at drive pengeinstitut via internettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce