Læserbrev

Ingen lappeløsninger: Forskning og udvikling skal løse klimaudfordringerne

Det er noget mere kedeligt end hysteri og panik - men dét er der sjældent kommet noget godt ud af.

Læserbrev: Hvis vi skal løse klimaudfordringen, kræver det langsigtede og ambitiøse mål – ikke lappeløsninger som afgifter på fly og kød.

Den holdning deles af professor Kirsten Halsnæs, der er medlem af FN’s Klimapanel og en af landets førende klimaforskere. Hun siger blandt andet: ”Vi skal hellere lægge vægt på at gøre det billigste og mest effektive i forhold til klima, og det handler ikke om at forsage flyrejser og holde op med at spise kød. På verdensplan handler det om omlægning af energisektoren, kulforbruget, energibesparelser, undgå madspild og mange andre ting".

Hvert år flyttes millioner af mennesker fra fattigdom og ind i middelklassen – de vil få den samme levestandard, som vi har haft i Danmark i mange år. De vil også spise kød, rejse og forbruge. Skal vi benægte dem de muligheder? Skal vi insistere på, at resten af verden skal piske sig selv for klimasynderne, som nogle mener vi skal i Danmark? Eller skal vi ligefrem gå enegang i Danmark og derved ingen reel forskel gøre for klimaet?

Det er omsonst at tro, at vi kan løse klimaudfordringer med en asketisk livsstil. Vi skal tværtimod sætte yderligere turbo på den økonomiske vækst, så vi kan få råd til at forske i nye grønne teknologier.

Som Kirsten Halsnæs påpeger, skal vi have omlagt energisektoren, så vi erstatter den sorte energi med grønne og billige erstatninger.

I den forbindelse har Liberal Alliance fremlagt den nok mest ambitiøse klimaplan i dansk politik. Den er nemlig finansieret krone for krone. Vi foreslår at bruge i alt 85 milliarder på blandt andet at sætte el- og elvarmeafgiften ned, så vi gør det billigere at bruge energi fra vind, vand og sol. Derudover seksdobler vi midlerne til forskning og bruger 37 milliarder kroner til en klimafond, som skal forske i fremtidens grønne energi.

Det er sund fornuft. Det er noget mere kedeligt end hysteri og panik - men dét er der sjældent kommet noget godt ud af.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce