Annonce
Ringkøbing IF

Ingen kan forklare hvorfor RIF taber og taber

Jeppe Solgaard header væk. Forsvarsspilleren var en af få, der kunne være indsatsen bekendt. Foto: Jørgen Kirk
Det kan ikke undre, at Ringkøbing IF mangler selvtillid efter 14 kampe i træk uden sejre i 2. division. Spillerne ved, det er galt, men de ved ikke, hvad der er galt, ud over de skaber for få chancer og laver for mange fejl.

Ringkøbing: Manglende selvtillid.

Det var den ting, man var fælles om at pege på i Ringkøbing IFs lejr efter endnu en kamp uden sejr.

Spillerne gik til omklædningsrummet med bøjede hoveder. Tilskueres og andres kritik var helt klart bemærket i en trup, der bare ser mere og mere modløs ud.

En trup, der tilsyneladende ikke ved, hvad de skal stille op for at ændre på tingene.

De synes, de træner flittigt. De arbejder hårdt på de ting, de ved, skal forbedres. De træner alternativt for at styrke sammenholdet.

Alt sammen uden effekt.

- Jeg ved i hvert fald ikke, hvorfor vi ikke snart vinder. Jeg kan ikke forklare det, sagde Ragnar Leósson.

Han havde ellers gjort sit ved at score flot direkte på frispark, inden han måtte lade sig skifte ud i anden halvleg.

- Jeg fik problemer med ryggen. Jeg kunne mærke, det var slemt, så snart anden halvleg startede, fortalte Ragnar Leósson.

Målmand og anfører Mads Petersen kom ikke meget nærmere en forklaring.

- Der er ingen selvtillid i holdet lige nu. Det kan alle se. Men det kan vel heller ikke undre efter så mange kampe uden en sejr. Vi er mentalt sårbare. Det virker som om, der ikke skal så meget til for at vælte os. Vi træner og træner, men alligevel fortsætter vi med at lave fejl, som vi har snakket om, vi ikke må lave. Der mangler noget i alt, hvad vi laver. Noget koncentration og noget kvalitet. Også fra min egen side, sagde Mads Petersen.

Mange ville mene, han skulle have reddet skuddet til 1-0. Midt i målet og ikke specielt hårdt.

- Jeg ser den ikke, før det er for sent. Bolden strøg mellem benene på Nikolaj Pape. Det er tredje gang i denne sæson, modstanderne scorer ved at sparke mellem benene på en forsvarer. Ved mål nummer to bliver jeg fanget på det forkerte ben, da afslutningen er så dårlig, som den er. Det er hårdt at være os lige nu, fortsatte Mads Petersen.

Træner Nicolai Wael havde ikke skældt ud i omklædningsrummet.

- Nej for hvad skulle jeg sige. Det er jo den samme gamle sang, sagde Nicolai Wael.

Han pegede på de to scoringer til VSK som eksempler.

- Ved det første mål mister vi bolden højt oppe på banen. Derfra er vi slet ikke klar på en omstilling, og da vi satser i situationen, åbner vi os totalt. Ved mål nummer to oversatser vi med en tackling oppe i banen, og det blev straffet på en ny omstilling. Vi har godt nok set det før, fortalte Nicolai Wael.

Han var langt fra tilfreds med, hvad der blev vist offensivt.

- Men vi spiller med det, vi har. I dag var det langt fra nok. Der var mange, der ikke bidrog med ret meget. Der hvor vi er lige nu rent offensivt, der skaber vi alt for lidt. Alt alt for lidt. Og når vi så skaber en smule, så er vi ikke gode og skarpe nok til at udnytte det. Da vi så kom bagud, blev det ekstra hårdt. VSK var jo fysisk stærkere end os på de fleste pladser, og de kunne stå tilbage og afvise det, vi kom med, når man ser bort fra det flotte frispark. Det her er ikke godt nok, sagde Nicolai Wael.

Annonce
RIF skabte ikke meget offensivt. Her er det Martin Egelund på en dribletur, der ikke blev til noget. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mellemstort kvægbrug er gået konkurs

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Navne

Tjener fra Kommandobroen vinder legat

Annonce