Annonce
Danmark

Information om blodprop blev ikke givet videre: Sydvestjysk Sygehus gennemgår sine procedurer efter dødsfald

Sydvestjysk Sygehus er ferieramt. Derfor er det ledende overlæge på medicinsk afdeling, Torben Knudsen, der besvarer avisens spørgsmål. Arkivfoto.
Ifølge retningslinjerne skal hjertekardiogrammer ses med det samme, når der er mistanke om blodprop. Det skete ikke på Sydvestjysk Sygehus, hvor information om Sayed Hashemis blodprop ikke blev givet videre. Hans behandling blev forsinket, og han endte med at dø. Nu vil Sydvestjysk Sygehus gennemgå sine procedurer, lyder det fra ledende overlæge Torben Knudsen.

Hvordan kunne et hjertekardiogram, der viste tegn på blodprop, blive overset i flere timer på jeres akutafdeling?

- Det er et meget vigtigt element, at lægerne kan se på oversigtstavlerne, at der er kommet svar fra prøver. Hvis et led i kæden svigter, kan det være årsag til at væsentlig information ikke kommer videre. I denne sag har der været en bioanalytiker, som tog hjertekardiogrammet, en sygeplejerske og en læge involveret. Et sted i cirklen er der sket en informationsbrist. Ledelsen er gået dybt ind i sagen med kvalitetsafdelingen for at prøve at få belyst det her. Vi skal samtlige procedurer igennem for at se, om der er noget, der kan bevirke det her.

Dansk Kardiologisk Selskab oplyser, at der er retningslinjer for, at hjertekardiogrammer, der tages på grund af mistanke om blodprop skal ses med det samme. I Skejby har man løst det sådan, at sygeplejerskerne, der tager hjertekardiogrammerne ikke må lægge de fysiske papirer fra sig, før de er blevet set og signeret af en overlæge. Hvorfor har I ikke en lignende praksis?

- Hændelsen har givet anledning til, at vi dykker ned i de her ting. Det vi har fundet ud af er, at der er sket en alvorlig brist her. Det er, hvad jeg kan sige, når jeg kommer fra en anden afdeling.

Familien fortæller, at de flere gange spurgte sygeplejerskerne, hvorfor de ikke har fået resultatet af hjertekardiogrammet. Burde det ikke give anledning til, at en sygeplejerske reagerer og tjekker op på det?

- Der er ikke tvivl om, at både hos os og på andre sygehuse, er det et fokusområde at inddrage pårørende og naturligvis også patienten selv. Den information, vi får fra pårørende har har stor værdi, og den bør man inddrage. Så naturligvis skulle det have givet anledning til undren.

Søskendeflokken fortæller også, at de oplevede mangel på forståelse fra personalets side. Eksempelvis når de spurgte til svar på hjertekardiogrammet, der blev taget kl 17.05. Her lød svaret fra sygeplejersken blandt andet: ”Der er også andre patienter end jeres far”. Hvad mener du om den kommunikation?

- Vi er meget kede af, hvis kommunikationen har været på den måde på husets vegne. Hvis det er oplevelsen, ved jeg, at oversygeplejersken tager det meget alvorligt. Det vil indgå i de samtaler, der har været og vil være med familien.

Til det efterfølgende møde på Sydvestjysk Sygehus fik familien den opfattelse, at de ikke kunne gøre mere, når der var sat gang i en erstatningssag. Vejledte I godt nok om muligheden for at klage til Styrelsen for Patientklager?

- I henhold til det, jeg har fået refereret er der informeret om klagemuligheder. Men hvis der ikke er indtryk af, at vi har informeret godt nok, vil vi tage det til efterretning og rette op på det.

Sayed Hashemis efterladte børn siger, de ikke længere har tillid til Sydvestjysk Sygehus. Kan man have det?

- Ja. Jeg forstå selvfølgelig godt baggrunden for, de siger det. Men utilsigtede hændelser er en ting, vi må leve med sker, når der er mennesker involveret. Det vigtige er, at vi forsøger at lære af dem. Vores personale, der var involveret i sagen, er meget berørte. Det er ikke noget, man går let henover, og det er ikke noget, de lige glemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Julehjælpen rykker ud i de næste uger

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Annonce