Sport

Ineos-boss glæder sig over forbedret image

Regis Duvignau/Reuters
Dave Brailsford er glad for at slippe for de buhråb, der sidste år blev rettet mod det upopulære Sky-hold.

Med forhåndsfavoritterne Geraint Thomas og Egan Bernal placeret som nummer to og tre i klassementet i Tour de France er der god grund til glæde hos cykelholdet Ineos på Tourens første hviledag.

Men det er ikke kun den sportslige succes, der skaber smil hos Ineos-boss Dave Brailsford efter de første ti etaper.

I modsætning til sidste år, hvor Ineos kørte under Sky-navnet, skal holdets ryttere ikke længere lytte til massiv piften og høje buhråb på de franske landeveje. Det mødte rytternes sidste år, hvor stjernen Chris Froome fik lov til at starte i Touren efter at være blevet clearet for doping.

- Uden nogen form for tvivl er det her den mest positive start, vi nogensinde har haft på Touren. Det er en dramatisk ændring i forhold til sidste år.

- Vi kan alle spekulere på, hvorfor det forholder sig sådan, men den støtte, som vi oplever, giver en positiv effekt og skaber glæde hos os alle. Ineos er en mere åben organisation (end Sky, red.), og vi nyder det, siger Brailsford på et pressemøde.

Sky blev ofte kritiseret for at ødelægge løbet med en kedelig, kalkuleret tilgang. Taktikken viste sig samtidig effektiv, da Tourens samlede vinder har været en Sky-rytter seks ud af de seneste syv år.

Sidste års vinder, Geraint Thomas, er 72 sekunder efter Julian Alaphilippe (Quick-Step) i den gule førertrøje. Det er en gunstig position, mener Geraint Thomas.

- Vi har et mål, og det er at vinde Tour de France, mens andre hold kører for de enkelte etapesejre. Det har været ti gode dage indtil videre, og de kunne kun have været bedre, hvis vi havde været inden for et par sekunder af Alaphilippe i stedet for mere end et minut.

- Men Alaphilippe er ikke nødvendigvis nogen udfordrer for os. Vi ved meget mere ved næste hviledag (på mandag, red.), og hvis han har øget forspringet til den tid, så har vi mere at bekymre os om, siger Geraint Thomas.

Ikke meget taler for, at franske Alaphilippe udbygger sit forspring inden næste hviledag. Feltet skal igennem tre bjergetaper, en enkeltstart og en flad etape i de kommende dage.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce