Annonce
Sport

Ineos-boss: Alaphilippe kan blive en af historiens bedste

Regis Duvignau/Reuters
Hvis Alaphilippe beholder den gule trøje, vil han være blandt de bedste ryttere nogensinde, mener konkurrent.

Hvis det lykkes Julian Alaphilippe at holde den gule trøje til Paris, skal han anses blandt sværvægterne i cykelsportens historie.

Det mener Ineos-holdets chef, Dave Brailsford, inden Tour de France går ind i sin tredje og sidste uge.

- Man må give Alaphilippe anerkendelse. Jeg tror ikke, at mange havde forudset, at han stadig ville være i gult på dette tidspunkt af løbet, siger Dave Brailsford.

Hidtil har den franske rytter primært været kendt som en af de bedste endagsryttere.

En såkaldt "puncheur", altså en rytter med et eksplosivt antrit på korte, stejle strækninger.

Men han har aldrig gjort sig gældende i etapeløb over tre uger, og skulle han fuldende sensationen og vinde Tour de France, vil det katapultere ham op blandt historiens allerbedste, mener den britiske cykelchef.

- Det vil være et næsten uset niveau. Han er leadoutman i sprinterne, han går i udbrud og vinder, og lige nu hænger han på i bjergene.

- Hvis han vinder det hele, wow, hatten af. Så vil han være en af de bedste ryttere nogensinde, siger Dave Brailsford.

Brailsfords Ineos-hold ligner Alaphilippes hårdeste udfordring, når Touren senere på ugen kører ind i Alperne.

Ineos har både Geraint Thomas og Egan Bernal blandt de fem bedste i det samlede regnskab.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Skatteborgerne skal se aftalerne: Kommunen betalte én million for lokaler, men brugte kun for 700.000

Annonce