Kultur

Indre Mission er med på festival: Snakker om koncerterne og livets store linjer

Filip Bangura Fyhn fra Indre Mission har nok at lave med at tale med festivalgængere på Bork Festival i Snak Tro-vognen. Foto: Christian Munk
Indre Missions stand Snak Tro på Bork Festival er særdeles populær blandt festivalgængerne, og der er sjældent tid til en pause for de frivillige.

Bork: Øldåser. Raserede telte. Skrald af alle slags og grafitti på telte og campingvogne.

Lørdag ved middagstid ligner campingpladsen på Bork Festival mest af alt Jerusalems ødelæggelse.

Men midt i dette ugudelig landskab står en stor sort vogn med kors på siden.

Indre Mission er med på Bork Festival for anden gang. Og det er yderst populært at komme forbi til en snak om stort og småt, når Breezere og bajere skal skiftes ud med en kop kaffe.

Alle emner kan berøres i Indre Missions vogn på festivalen. Foto: Christian Munk

Kan trække sig fra larmen

- Vi havde købt en stand for to år siden, men det blev ikke til noget. Så ringede Aase, der står for boder og camping, til mig året efter og spurgte, hvad vi havde tænkt med det. Hun havde hørt, at man på Nibe Festival havde et kirketelt, hvor målet var at skabe et rum, hvor man kunne trække sig lidt, få en kop kaffe og sidde ned og slappe lidt af, og hvor lyden af Soundboksen ikke var så invaderende, fortæller Filip Bangura Fyhn, der er frivillig i Indre Mission.

Sidste år rykkede den kristne bevægelse så ind på campingområdet i Bork. Og selv om man måske ikke skulle tro, at religion går hånd i hånd med det Sodoma og Gomorra, som en festival kan være, så er der yderst populært at lægge vejen forbi vognen.

Problemer med forældre bliver vendt

- Man snakket om nogle af de ting, der er svære at snakke om, og som man måske ikke lige får snakket med sine kammerater om. Her er et rum, hvor vi sidder og lytter og snakker om stort og småt. Der kommer rigtig, rigtig mange, og torsdag aften havde vi snakket om, at vi lige skulle finder 10 minutter, hvor der var ro på, så vi frivillige kunne snakke sammen, men det kunne vi simpelthen ikke, siger Filip Bangura Fyhn.

Når han siger, at der bliver snakket om stort og småt, så er der noget om det.

- Nogle kommer bare og snakker om, hvad de har lavet, og hvilke koncerter de har været til. Andre kommer og har brug for at snakke om problemer med deres forældre, som kan være tungt.

- Det hedder Snak Tro, for vi har ikke svarene, men vi syne det er spændende at tale om. Jeg studerer selv filosofi til hverdag, og synes det er spændende at beskæftige sig med de store linjer i livet, siger han.

Der kommer dog også folk forbi, som ikke er enige i, at gud skal med på festivalen, og kan være højrøstede overfor Snak Tros frivillige - men det stikker sjældent dybt.

- Så tager vi en kop kaffe og så falder de lidt ned. Det har været rigtig positiv oplevelse, erklærer Filip Bangura Fyhn.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Kultur

"Vestjyllands smukkeste motionsløb": Vejrguderne kastede glans over cykelløb

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Annonce