Annonce
Danmark

Bliv klogere på prøven, der er vejen til dansk statsborgerskab

Folk på vej til indfødsretsprøve. Arkivfoto: Kim Haugaard

4278 personer var onsdag tilmeldt indfødsretsprøven, som er afgørende for at få dansk statsborgerskab.

To gange årligt afholdes der indfødsretsprøver, som skal bestås for i sidste ende at kunne opnå dansk statsborgerskab.

Læs mere om indfødsretsprøven her:

  • 4278 personer var tilmeldt indfødsretsprøven, der blev afholdt onsdag 27. november 2019.
  • Den blev afviklet på 51 sprogcentre over hele landet.
  • Indfødsretsprøven afholdes to gange årligt - i juni og november.
  • Man skal som udlænding have bestået indfødsretsprøven for at kunne søge om dansk statsborgerskab.
  • Ved at bestå prøven dokumenterer deltagerne, at de har kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
  • Ansøgerne har tre kvarter til at besvare prøven, der består af 40 spørgsmål. Det kræver mindst 32 rigtige at bestå.
  • 35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed.
  • Ved prøven 28. november 2018 bestod 53,48 procent af deltagerne. Det var lidt færre end prøven i juni 2018, da 56,5 procent bestod.
  • Materialet er udarbejdet efter aftalen 5. oktober 2015 om indfødsret mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne.
  • De sidste fem spørgsmål er om aktuelle emner inden for politik eller kulturelle begivenheder.
  • Der er mellem to og tre svarmuligheder, men kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.
  • Det koster 783 kroner at tilmelde sig prøven.
  • Består man ikke prøven, er det muligt at gå op til en ny i næste prøvetermin. Det kræver, at man betaler 783 kroner igen.

Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Ritzau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Ringkøbing For abonnenter

Forfatter flyttede fra København til Velling: 'Jeg synes egentlig, at forskellen er lidt overvurderet'

Annonce