Ringkøbing-Skjern

Ikke i min baghave: Det er for let at slippe for upopulære vindmøller og biogasanlæg

Der er kommuner, som hellere dropper upopulære mølleprojekter, fordi de ikke vil lægge sig ud med de nærmeste naboer, mener Jørgen Nørby (V). Men regionerne tør godt. Tegning: Jens Nex
Regionerne skal kunne vride armen om på kommuner, som ikke er parat til at tage ansvar for den grønne omstilling, mener regionsrådsmedlem, som foreslår at regionerne sættes i spidsen for energiplanlægningen. Borgmester Hans Østergaard (V) er ikke begejstret for forslaget.

Ringkøbing-Skjern: Det duer ikke, at kommuner dropper stribevis vindmølleprojekter og biogasanlæg, fordi politikerne ikke vil lægge sig ud med borgerne.

Det mener regionsrådsmedlem og formand for udvalget for regional udvikling Jørgen Nørby (V), som nu foreslår, at regionen får ansvaret for den overordnede energiplanlægning i samarbejde med kommunerne. Det vil nemlig kunne sætte fart på den grønne omstilling, hvis alle bliver pålagt et ansvar.

- Sidste år blev der opgivet projekter for 300 megawatt i Danmark af hensyn til de nærmeste naboer. Det går simpelthen ikke i en tid, hvor grøn omstilling er en nødvendighed. Det er et fælles ansvar, at der sker noget, og at processen bliver speedet op. Derfor duer det ikke, at man som kommune er positiv overfor grøn energi, men ikke vil have den i sin egen baghave. Jeg tror, at det ville blive lettere at få truffet de upopulære beslutninger, hvis det ikke var kommunerne selv, der skulle træffe dem, siger Jørgen Nørby.

- Vi har kommuner i Region Midtjylland som halter bagefter og nogle, som helt principielt siger nej til vindmøller. Det går bare ikke. Vi har travlt med at gøre noget. Vi kan ikke vente på, at der bliver bygget store havmølleparker. I mellemtiden er vi nødt til at satse på landmøller, biogas og solenergi på land, siger han.

Selv om Ringkøbing-Skjern hører til blandt regionens klimadukse, har masser af vindmøller og er tæt på at nå sit eget mål om at blive selvforsynende med vedvarende energi, så er borgmester Hans Østergaard (V) ikke vild med partifællen Jørgen Nørbys forslag.

- Jeg er helt enig med ham i, at vi har et fælles ansvar for den grønne omstilling, og jeg kunne da også godt tænke mig, at flere var med til at løfte det ansvar. Men jeg går også meget ind for kommunal selvstyre. Vi tør godt træffe beslutninger, som ikke altid er lige populære. Jeg tror på, at beslutningerne bliver bedre af, at det er os, som er helt tæt på, der tager dem, siger borgmesteren, der altså ikke er parat til at lade regionerne vride armen rundt på de mindre grønne kommuner.

Hans Østergaard vil dog ikke afvise, at der kunne være en idé i at have regionale klimamålsætninger, som sørger for, at flere kommuner bidrager til den grønne omstilling.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce