Annonce
Danmark

Ikke ét ord om normeringer i dagplejen: Blev 30.000 børn glemt i finansloven?

Godt 30.000 børn mellem nul og tre år går i dagpleje, men debatten om normeringen i denne pasningsordning har været ikke-eksisterende. Arkivfoto.
Specielt regeringens støttepartier jublede over finanslovsaftalen. Nu kommer der minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner, men hvad med børnene i dagplejen?

Viborg: Mange forældre, en del politikere og lige dele fagforbundsfolk (medlemmer af BUPL) har i de seneste måneder sat dagsorden med ordet minimumsnormeringer. Det er blevet et synonym for fire helt konkrete tal mindre end 10: 3-1 og 6-1.

Den videre oversættelse til menneskesprog er, at der i vuggestuerne skal være en voksen til tre børn, mens der i børnehaverne skal være en voksen til seks børn.

Danmarks Statistik opgjorde i 2017 antallet af børn i dagtilbud. I statistikken kan man se, at der gik godt 60.000 børn i vuggestue, mens der gik godt 30.000 i dagpleje. Børnene i disse tilbud har typisk den samme alder - nemlig mellem nul og tre år. Kun ganske få treårige og ældre har deres dagligdag i en dagpleje.

Realiseres den fulde pakke for minimumsnormeringer, betyder det, at børnene i vuggestuerne om nogle år får en hverdag, hvor tre børn skal deles om én voksen. Hvordan ser det så ud for de godt 30.000 børn, der går i dagpleje?

Ja, som det ser ud nu, tager talkombinationen sig således ud: 4-1.

Altså én voksen (dagplejeren) til fire børn. I perioder med sygdom, ferie og kurser blandt andre dagplejere i teamet, hedder den måske 5-1.

Debatten om normeringen i dagplejerne har været ikke-eksisterende, og i sagens natur blev de dermed heller ikke en del af finanslovsaftalen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Annonce

Øh...

Viborg Stifts Folkeblad har ringet rundt til flere politikere, fagforbundsfolk og eksperter.

Formanden for BUPL i Midt- og Vestjylland, Ivan Holck Jensen, er glad for aftalen, der sikrer bedre normeringer i institutionerne.

- Ja, det er jeg, siger han.

- Hvis det nu er altafgørende for børns udvikling og trivsel, at de i vuggestuen kun skal deles med to andre om en voksen, hvorfor er det så ikke vigtigt for børnene i dagplejen?

- Jamen, det er det sikkert også, men BUPL arbejder jo for forholdene for pædagogerne og ikke for dagplejerne, siger Ivan Holck Jensen.

Fagforbundet FOA organiserer de kommunalt ansatte dagplejere. Formanden i Viborg hedder Vibeke Pedersen.

- Vibeke Pedersen, hvorfor har der ikke været debat om normeringen i dagplejen, og hvorfor har FOA ikke været på banen?

- Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg bliver dig svar skyldig, men det er da klart, at hvis normeringen i en vuggestue er vigtig for børns trivsel og muligheder for at udvikle sig, så gælder det jo også i dagplejen, siger Vibeke Pedersen.

Hmmmm...

I Socialdemokratiets have er minimumsnormeringer ikke groet, og det vil derfor ikke være fair at stille partiet til ansvar for den manglede debat om disse i dagplejen.

- Du har da ret. Det er et paradoks, at normeringen i dagplejen intet har fyldt i debatten. I dagplejen kan der måske generelt være mere ro, men det er da bestemt et opmærksomhedspunkt, siger formanden for børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Per Møller Jensen (S).

- Signe Munk, du er valgt til Folketinget i Viborg for SF. Hvorfor har normeringerne i dagplejen ikke været debatteret?

- Det er vist tydeligt for de fleste, at vi har prioritereret daginstitutionerne i denne omgang. Men vi kommer til at se på både normeringer og uddannelsesniveauet blandt dagplejere. Det er selvfølgelig også vigtigt, at forældre, som vælge en dagplejer, kan være sikker på at der også her er de rette rammer for et godt dagtilbud til deres barn, siger Signe Munk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Sidste bold er endnu ikke slået: 20 års kamp om rigmandens ulovlige tennisbane på Klitten

Annonce