Annonce
Ringkøbing-Skjern

Idé-mændene jubler: Stor forhindring for ferieby til millioner er fjernet

De første tegninger for feriebyen i vandet er blevet lavet. Også potentielle investorer har der været kontakt til. Visualisering: Arkitektfirmaet Bo Christensen.
Erhvervsvækst Ringkøbing-formand og arkitekt fik årets største julegave, da miljøministeren gav grønt lys til at fjerne strandbeskyttelseslinjen ved havnen i Ringkøbing. Det kan nemlig bane vejen for idéen om at bygge en ferieby i fjorden ud for rådhuset.

Ringkøbing: De har aldrig mistet troen på, at det kan lade sig gøre.

Men i denne uge nåede optimismen nye højder hos Erhvervsvækst Ringkøbing-formand Finn Juhl og arkitekt Bo Christensen, da de fik omsider besked om, at strandbeskyttelseslinjen ikke længere er en forhindring for deres stort anlagte idé om et feriebyprojekt med 250 huse bygget ud i fjorden ved rådhuset. Et svar, de har ventet på meget længe.

- Det er et kæmpe bump på vejen, som nu er blevet fjernet. Det er en fin gestus, miljøministeren nu har givet. For det betyder, at der kan sættes gang i udviklingen ikke bare i Ringkøbing, siger Finn Juhl om ministerens beslutning om at ophæve strandbeskyttelseslinjen ved i alt 111 havneområder rundt om i landet.

- Det er årets største julegave, som nu bliver rullet ud over hele landet uden for de store byer. Mange tak til miljøministeren, siger Bo Christensen.

Begge understreger, at de forventer at møde andre udfordringer. Men uden kravet om overholdelse af strandbeskyttelseslinjen er der for alvor noget at arbejde videre med. De to herrer har siden den første offentlige præsentation af feriebyen i februar arbejdet hen imod en realisering. Det betyder, at der både er slået streger og skabt kontakt til potentielle investorer.

- Tiden er den helt rigtige for projektet. Storinvestorer leder lige nu efter noget, de kan kaste deres penge efter, fordi det er for dyrt at have dem stående. Efter nyheden om strandbeskyttelseslinjen har jeg snakket med flere af dem igen. I Erhvervsvækst Ringkøbing er vi sat i verden for at holde gang i hjulene. Og det er jeg overbevist om, at en ferieby i Ringkøbing kan være med til. Hvis man har mellem 400-800 mennesker boende i feriehuse i Ringkøbing, så vil det blive en indsprøjtning til byens handelsliv og ikke mindst restaurationerne, som har det svært. Derfor tror jeg mere end nogensinde på, at det kan realiseres, siger Finn Juhl.

Han ser frem til det fremtidige samarbejde med kommunen, som bliver planlægningsmyndighed for et kommende projekt. Finn Juhl er på forhånd overbevist om, at der er opbakning fra både borgmester og viceborgmester. Finn Juhl har også løbende fået mange henvendelser fra folk i Ringkøbing, som synes, det er en fremragende idé med en ferieby. Han ved dog godt, at der også findes modstandere.

Blandt dem er Danmarks Naturfredningsforening, der hele tiden har været særdeles skeptisk overfor byggeri på vandet. Lokale har desuden udtrykt bekymring for trafikmængden, og om der er plads til så mange turister i byen.

Hvor mange penge, der skal rejses for at kunne bygges den lille ferieby, tør Finn Juhl ikke kommet med et gæt på endnu.

- Det vil være gætteri fra min side. Men det er mange millioner, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce