Annonce
Ringkøbing

Forældre-frustration over politiker-planer om at flytte børn: - I svarer i øst og i vest

Politikerne i børne- og familieudvalget mødte mange kritiske spørgsmål fra forældrene i salen. Foto Poul Osmundsen.
Masser af mennesker til dialogmøde om sammenlægningen af Alkjærskolens og Ringkøbing Skoles distrikt; frustration blandt forældre over mangel på klarhed om, hvad det betyder for lige netop deres barn.

RINGKØBING: "Hvad betyder det her for mit barn"?

Det er et spørgsmål, masser af forældre til børn i Alkjærskolen og Ringkøbing Skole tumler med netop nu, efter der er kommet forslag om at sammenlægge de to skoledistrikter for at sikre en bedre fordeling af tosprogede børn.

Skolebestyrelserne på de to skoler havde i aftes indkaldt til dialogmøde med børne- og familieudvalget for at give forældrene mulighed for at stille spørgsmål til politikerne om konsekvenserne af en fusion.

Og at frustrationen blandt mange forældre er stor, fremgik tydeligt af mange af spørgsmålene:

- Jeg har et barn, der går på Ringkøbing Skole, og et andet på vej, der gerne skal gå der. Kan jeg være sikker på, at det kommer til at gå på Ringkøbing Skole, lød et typisk spørgsmål.

- Det kan jeg ikke garantere. Men vi arbejder ud fra princippet om mindst mulig indgriben i børnenes og familiernes liv, lød svaret fra udvalgsformand Trine Ørskov (S).

Hun og de øvrige politikere understregede, at ingen børn, der allerede går på de to skoler, vil blive flyttet til en anden skole.

Annonce
- Jeg er skuffet over, at I ikke møder med noget mere gennemarbejdet, fastslog denne kvinde - og det udløste klapsalver i salen.

"Rettidig omhu"

- Vi er nødt til at lave en bedre fordeling af de tosprogede børn. Det er vigtigt, at andelen af tosprogede ikke overstiger 30 procent i en klasse, fastslog Trine Ørskov.

Sker det, viser forskningen, at deres sproglige færdigheder i dansk forringes, fordi der ikke længere er en "kammeratskabseffekt", hvor de spejler sig sprogligt i de elever, der har dansk som modersmål.

- Der er to grunde til, at vi griber ind nu. Dels, at udfordringen bliver større, jo længere tid vi venter; vi kan se, at der kommer årgange, der ikke har den optimale sproglige baggrund. Dels at vi har et "åbent vindue", fordi vi har fire ledige lederstillinger. At bruge den mulighed, er at vise rettidig omhu, sagde hun.

- Vi foreslår byrådet at lave et skoledistrikt med to skoler og et pasningsdistrikt med fire matrikler - alle med selvstændige ledere og med en fælles ledelse af skole og af dagtilbud.

De betingelser, der skal anvendes ved en fordeling af eleverne, er ikke fastlagt endnu, understregede Trine Ørskov.

- Men det bliver ikke ud fra et regneark; det bliver en subjektiv vurdering, som skolelederne foretager, sagde hun.

Få elever

Jens Præstegaard, formand for skolebestyrelsen på Alkjærskolen, fastslog, at det ikke kommer til at dreje sig om ret mange elever, der skal flyttes.

- Der er ret få børn på årgangene, så det bliver ikke store strømme af børn, der skal krydse byen, fastslog han.

- Det her betyder forandringer, men hovedparten af forældrene vil ikke mærke så meget til det, sagde Henrik Jensen, formand for skolebestyrelsen på Ringkøbing Skole.

Flere forældre borede i spørgsmålet om, hvorvidt der skal flyttes lige mange børn hver vej.

En tosproget mor ville vide, om ikke der var lagt op til, at kun tosprogede børn skal flyttes.

En anden spurgte:

- Hvis I vil flytte tosprogede til Ringkøbing Skole, må I da fra dag ét vide, hvor mange spor, der skal være på den enkelte skole. Vil der kun være ét spor tilbage på Alkjærskolen?

Politikerne afviste, at kun tosprogede elever skal flyttes.

- Det bliver ikke kun et spørgsmål om etnicitet, der bliver også andre kriterier, sagde Bjarne Svendsen (V), næstformand i børne- og familieudvalget.

Spørgsmålet om antal spor på de enkelte skoler skal et udvalg, der planlægges nedsat for at kulegrave skolestrukturen i hele kommunen, kigge nærmere på.

- Vi har endnu ikke fastslagt kriterierne for, hvilke børn, der skal flyttes, sagde Trine Ørskov (S).

Frustrerede forældre

Med hensyn til de kriterier, der bliver afgørende for, om elever flyttes, bliver etnicitet kun ét blandt flere, sagde Trine Ørskov.

- Et andet kunne være, om man har søskende på skolen, geografien - altså hvor langt har barnet fra bopæl til skole - og om barnet har særlige udfordringer. Men det bliver ikke sådan, at man ved at se på disse kriterier vil kunne taste dem ind, og sige, at "der kommer mit barn til at gå". Det bliver et redskab for skolernes ledelse, sagde hun.

I øvrigt opfordrede hun forældrene til at byde ind med deres forslag til, hvilke kriterier der skal være gældende.

Disse svar tilfredsstillede dog langt fra alle forældre.

- Jeg er skuffet over, at I ikke kommer med noget mere gennemarbejdet. I svarer i øst og i vest, lød en afsluttende kommentar fra en mor - hvilket udløste klapsalver fra forældrene i salen.

Henrik Jensen, formand for skolebestyrelsen på Ringkøbing Skole, var ordstyrer.
Der blev lyttet intenst ved bordene.
Der var stor spørgelyst blandt forældrene.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

112

Frækt indbrud i Hvide Sande: Tyve stjal designermøbler for 110.000 kroner

Annonce