Annonce
Ringkøbing

I sadlen i Søndervig: Tidligere verdensmester glæder sig til at køre motionsløb

Billedet her blev taget syd for Videbæk under 2018-udgaven af motionsløbet Coast2Coast, der på sidste halvdel byder på en del bakker i det østjyske. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Hans-Henrik Ørsted, der kørte tre VM-titler hjem som professionel cykelrytter, kommer lørdag 31. august til Søndervig for at deltage i motionsløbet Coast2Coast.

Søndervig: Hans-Henrik Ørsted var som professionel cykelrytter én af de absolut bedste i verden, når det gjaldt om at træde til på en bane.

Lørdag 31. august får den 64-årige legende mulighed for at vise, at han også kan begå sig på asfalt. Hans-Henrik Ørsted stiller således til start ved motionsløbet Coast2Coast, der strækker sig over 200 kilometer fra Søndervig til Aarhus:

- Faktisk havde jeg sat landevejscyklen i garagen efter, at jeg gik på pension fra mit aktive erhvervsliv. Men en god ven overbeviste mig om, at en gammel cirkushest ikke må slippe manegen med risiko for at falde hen, så i efteråret 2018 startede jeg med at cykle på landevejen igen, siger Hans-Henrik Ørsted.

Han fattede straks interesse for projektet, da manden bag det lange cykelløb tværs over Jylland, Allan Johansen, ringede op og fortalte om Coast2Coast, der køres for fjerde gang.

Hans-Henrik Ørsted synes blandt andet godt om, at det ikke er afgørende at komme først over målstregen på cykelbanen i Aarhus:

- Jeg ønsker samvær, gode oplevelser og natur, tilføjer den rutinerede rytter, der i sin aktive karriere som professionel blandt andet sikrede sig tre VM-titler i forfølgelsesløb.

Annonce

Makker med Gert Frank

I 1980'erne blev Hans-Henrik Ørsted noget nær folkeeje, da han sammen med makkeren Gert Frank vandt seks 6-dagesløb, lige som de to danskere i 1981 og 1983 blev europamestre i parløb.

Ørsted nåede også at vinde to enkeltstarter i det daværende Bikuben Danmark Rundt-etapeløb.

Fra arrangørens side bliver Coast2Coast omtalt som 'Danmarks hyggeligste motionscykelløb', hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at de første 100 kilometer køres med en fast gennemsnitsfart, som den enkelte deltager har valgt ved tilmelding.

På den sidste lørdag i august får Hans-Henrik Ørsted i øvrigt følgeskab af to andre, tidligere verdensmestre: Alex Rasmussen og Per Sandahl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce