Indland

I kulissen til melodigrandprix står en hitmager

Flindt Mogens/Ritzau Scanpix

Lise Cabble var forsanger i rockbandet Miss B. Haven. Torsdag hepper hun på Leonora og "Love is Forever".

Lise Cabble kan noget særligt. Hver gang hun har repræsenteret Danmark som sangskriver til Eurovision, er vi endt i top-5.

Torsdag går Leonora Colmor Jepsen på scenen i Tel Aviv for at repræsentere Danmark i Eurovision-semifinalen med Lise Cabbles sang "Love is Forever".

- En god sang kendetegnes ved, at den skal gå ind hos publikum første gang, de hører den. De skal kunne nynne med på den, siger Lise Cabble i et interview med Ritzau.

Hvordan vil du beskrive sangen?

- Enkel med et smukt budskab. Den er tidløs, men Leonoras måde at synge den på gør den moderne.

Hvad har inspireret dig?

- Jeg har skrevet den sammen med to andre på en skrivecamp på Mallorca sidste sommer. Vi var sådan lidt tømmermændsagtige, og så voksede den bare frem.

Hvorfor er det vigtigt, at sangen går ind første gang?

- Egentlig var det vigtigere før i tiden, hvor der ikke var YouTube, og hvor sangene ikke måtte spilles inden. Men der er stadig mange, som hører sangen for første gang til semifinalen.

- Derfor skal den sidde i skabet, de tre minutter hvor kunstneren står på scenen.

Hver gang du har skrevet sangen til Eurovision, er Danmark blevet placeret flot. Hvad gør du?

- Jeg tilstræber bare at skrive en god sang. Men det skal også siges, at jeg gennem årene har fået den teoretiske viden om, hvordan man gør. Samtidig har jeg god fornemmelse af, hvordan en sang virker.

- Jeg leder altid efter en enkelhed, hvor andre musikere måske går efter det mere avancerede.

Du skrev "Only Teardrops", som sikrede Emmelie de Forest og Danmark førstepladsen i Malmø i 2013. Hvorfor kom den så langt?

- Emmelie både sang og så fantastisk ud. Sceneshowet var flot, og så var det igen det med, at melodien var let at aflæse og nynne med på. Den handlede om krig og kærlighed. Det er altid gode emner.

Hvilke af dine sange har overrasket dig mest?

- "Fra Mols til Skagen". Den var meget udskældt, da den vandt i Danmark. Folk sagde, at vi (skrevet sammen Mette Mathiesen fra Miss B. Haven) ville blive til grin. Men det endte med en femteplads ved det internationale grand prix i Dublin.

Hvor langt tror du, "Love is Forever" når?

- I første omgang håber jeg, at vi kommer i finalen. Ender vi blandt de ti bedste, så bliver jeg virkelig glad.

Alles øjne hviler på Leonora og ikke på dig. Hvordan er det?

- Det er fint. Jeg har jo selv som ung prøvet at være forsanger. Det var på en mindre målestok, men jeg ved, at det ikke altid er ubetinget sjovt. Som sangskriver styrer jeg mere selv, hvor meget jeg vil være på.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce