Annonce
Debat

I corona til halsen på universets uendelige karruseltur: Slået hjem? Nej, vi skal videre!

Coronafrit område. Dejbjerg Plantage netop nu. Foto: Lars Foged

Julen kørt i garage, pladsbilletterne i kirken udsolgt. Nytårets eftertænksomhed passeret. Forleden var det Hellig Tre Kongers Dag, min moders fødselsdag, men også dagen, hvor kongressen i Washington stod for angreb. Gys. Det havde de vise mænd i år nul ikke set komme. De fandt til gengæld under stjernen barnet født i en stald, lige som vi alle er født - ubeskrevne og uden skæbnen lagt i et regneark. Og her står vi med Corona op i halsen og kollektiv forvirring. Ingen sikre planer for noget som helst. Det passer os skidt. Hvorfor kan vi ikke, hvorfor dit og hvorfor dat? Usikkerheden er blevet den nye norm. Hvor er VORES vise mænd, Kasper, Melchior og Balthazar m/k, som kan finde Stjernen, vi kan gå efter? For mig personligt hjælper det med en perspektivering i tid og rum for at finde mening og muligheder.

Jeg mindes min mors fødselsdage på Hellig Tre Kongers dag den 6. januar som en fest. Solen var tilbage, få, men glade gæster, morgensang til solopgang. For et barn var det gode tider. For min moder sikkert ligeså. Hun havde fået min far og tre drenge og i tilgift en blomstrende nyplantet frugtplantage, som sjældent gav overskud, så vi måtte leve af hendes lærerindeløn, tjent i ”den stråtækte”, hvor vi boede dør om dør med 40-50 skolebørn og to kakkelovne. Her tilbragte jeg mine førte 8 leveår i Paradisets have fyldt med legende børn, glæde, solskin og kun ét lokum til skolen og privaten. Et barn blev trafikdræbt, da jeg var 5-år gammel. Hele skolen var samlet – jeg mødte døden første gang. Min moder blev 83 år. Født på en gård ved Kalø, fed jord, som sidste af 9 søskende. Søsteren lige over hed Anna, hun døde i tiden for den spanske syge, så de måtte have en ”ny Anna” og det blev min mor, født 1920 og døbt i Bregnet kirke i snestorm. Alle mand ryddede sne. Med skovle. Man stod sammen.

Hun glemte aldrig sin djurslandske, lykkelige barndom, selv i det forblæste Himmerland. Fogedfamiliens gård krakkede efter landbrugskrisen i 30’erne, min mormor døde, da mor var 15 år, halvdelen af de mange fogeder søgte derefter lykken i Amerika før og efter 2. Verdenskrig. Man skrev breve hver måned i mange år. At ses var umuligt. Mine bedsteforældre har jeg aldrig mødt, de var døde, så jeg måtte opfinde mine egne, og ældre naboer holdt for! Min mor prægede i skolen hundredvis af børn efter bedste evne, var lærer i 50 år, fik en god alderdom, blev desværre svært dement, og hvad deraf følger. Hun var for os et fyrtårn. Hun fik et liv på godt og ondt, men hun - og min far - kom videre hver gang. Levede livet, hvor de var sat, deltog, åbnede vore øjne for naturen og strøg skjorterne ved højtid. Uanset hvor skidt, det måtte gå, kan vi lede efter lyset, tolde af gode minder og lære af andres værdige måde at tackle livet på.

Annonce

Der er meget, vi ikke kan i disse tider. Omvendt er der utroligt meget, vi netop kan. Med alle forbehold for forretninger og brancher, der har blødt, for kære unge, men mest gamle - mine jævnaldrende og opefter - som er døde, og folk, som skal trækkes med senfølger, så er der også andre vinkler på den aktuelle, sataniske virus’ hærgen. En følgesvend er isolationen, reelt og mentalt, som i bedste fald kan give plads til refleksion og eftertænksomhed, hvis man kan få lukket døren i for panikken. Vi har muligheder, og skønt det er et billigt argument, at andre måske har det værre end os, så kunne argumentet dog bringes til torvs. De af os, som ikke er voldsomt ramt, kunne måske lægge de mentale joggingbukser og søge nye veje for samvær og væren for hinanden. Der er nok, der trænger til opmærksomhed. Der er garanteret ting og sager i dit nabolag, som kunne ”stannes” uden at man skal sende besked til kommunen. Gør det selv - Kjeld. Det bliver måske et kommende løsen. Vil du fordre noget her i verden, så start med dig selv og dine nære og kære. Vi skal passe på ikke at blive sterile overfor livet, afsprittede i forhold til den umiddelbare virkelighed. Livet gør ondt og livet gør godt.

Så er jeg tilbage i den stråtækte - uden at det skal blive patetisk, men der var ved Gud ikke sterilt. Naboens datter fik polio – børnelammelse - kom sig, men derefter var der håndvask og negleparade hver dag på skolen. Gamle dyder som hygiejne betyder ikke, at man hygger sig med bakterierne, men at man lyder den græske gudinde Hygieias bud om renlighed. Mentalhygiejne kan være vores næste sats. At vi sørger for at dyrke ånd og lede efter mening med at være menneske for og med hinanden. At turde satse og udfordre livet i stedet for fortvivlet at søge sikkerhed i hoved og andre steder på kroppen. Fra min barndom husker jeg lykkelige tider med mine mange kaniner. De tænkte ikke på fremtiden. De formerede sig, og jeg kunne ikke følge op med nye bure. Måske skal også vi tænke mentalt ekspansivt - uden nødvendigvis at formere os voldsomt - og glæde os over, at den aktuelle krise ikke er den første i menneskehedens historie og en udfordring, som kan vise sig at være en gave til at finde mere dybde og glæde i dagligheden. At kunne vise mod og finde nye veje er en fornem evne!

Som min mor og alle vi andre er vi med på universets uendelige karruseltur i et splitsekund, som et strejf af en dråbe fra stjernen, så lad os da komme videre. Sæt dine synlige og hurtigt udviskede fodspor. Livet ligger lige for, til at gribe, også i 2022. Spild det ikke, lad det fryde på trods. What a life. What a Beautiful life. Godt og Grønt Nyt År!

De af os, som ikke er voldsomt ramt, kunne måske lægge de mentale joggingbukser og søge nye veje for samvær og væren for hinanden. Der er nok, der trænger til opmærksomhed. Vi skal passe på ikke at blive sterile overfor livet, afsprittede i forhold til den umiddelbare virkelighed.

Lars Foged, der er formand for Skjern Udviklingsforum. Foto: John Randeris
Annonce
Hvide Sande For abonnenter

PFOS-sagen: Forsyningsdirektør overrasket over giftstof i Atlantic Sapphire-vandet

Danmark

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Skjern Håndbold For abonnenter

Nye græsgange: Skjern Håndbold skal sælge tidligere anfører Bjarte Myrhols produkt

Navne For abonnenter

En advarsel fra kroppen gjorde udfaldet: Kirkegårdsleder i Ringkøbing takker af efter 48 år

Skjern

Lokal fagforenings-krig fortsætter: Lauge Bonde slæbes i Arbejdsretten

Hvide Sande

Lalandia rydder op efter blæsevejr: - Plastik og  byggeaffald kan komme alle steder fra, men vi tager hånd om det

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Skjern For abonnenter

Farmor var kogekone i Sædding Forsamlingshus, og far har drevet flere restauranter: Mads Bøndergaard har altid vidst, han skulle være kok

Fra vild efterspørgselhåndsprit til total opbremsning inden ny bølge: Kiilto har været gennem to års turbulent rutsjebanetur

Leder

Dagbladet mener: Mere end svært at se logikken i lukningen af akutklinikken

For abonnenter

Phillip har kæmpet mod DSB halvanden måned efter tanketorsk: - Jeg glemte tasken - men de stjal computeren

Sport

Pyt med landskamp på tv: 100 tilskuere valgte at se håndbold live i Rækker Mølle

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Erhvervsnavne: Nyt gulvfirma, nyt transportfirma og seks andre nye selskaber

Ringkøbing-Skjern

Se, om du er med på listen: Her er de 50 mest populære navne i kommunen

Annonce