Annonce
Biler

Hyundai i10 får vokseværk

Den i forvejen stort skårne Hyundai i10 er vokset yderligere i den nye generation. Foto: Hyundai
Den i forvejen rummelige i10 fra Hyundai vokser yderligere i den nye generation, som lander herhjemme til næste år.

Mens det tynder ud i rækken af mikromodeller i takt med, at flere bilproducenter dropper de helt små biler, fortsætter Hyundai ufortrødent.

Det sker med den tredje generation af i10, som vises på det store IAA motorshow i Frankfurt, og lander herhjemme i begyndelsen af 2020.

Den nye model lægger sig designmæssigt op ad forgængeren. Men den vokser en tand. Den nuværende model er i forvejen en af de mest rummelige i klassen, og i den nyeste generation lægger koreanerne lidt til akselafstanden.

Annonce

Hyundai i10

Kommer nu tredje generation. Den første afløste i sin tid modellen Atos. Den nye model bygges som forgængeren i Izmir, Tyrkiet.

Mere ungdommelige købere

Målet er at tiltrække mere ungdommelige købere. Noget af virkemidlerne er en otte tommer central berøringsskærm, Apple Carplay og mulighed for trådløs opladning.

Udsynet er forbedret med en lavere bund på sidevinduerne og en mindre C-stolpe, mens åbningen i bagagerummet er sænket for at give bedre adgang.

Lanceringen sker i en tid, hvor konkurrenter som Ford Ka, Opel Adam, Peugeot 108 og Citroën C1 droppes. Samtidig fortsætter Skoda Citigo og Seat Mii kun som elbiler, mens det er uklart, om VW går samme vej med Up på sigt.

Toyota har meldt ud, at Aygo fortsætter, men altså ikke sammen med PSA. Den nye i10 lanceres med en trecylindret benzinmotor på 1,0 liter og 67 hk og en firecylindret 1,2-liters benzinmotor på 84 hk. Det er begge kendte motorer. Modellen vil også kunne fås med et firetrins delvist automatgear.

På sikkerhedsfronten bliver nødbremse med fodgængergenkendelse og automatisk op- og nedblænding standard, mens bakkamera og vejbaneassistent er muligheder i den nye i10.

Danske priser og udstyr kendes endnu ikke. Men modellen lander i alle tilfælde på et marked, hvor priserne for mikrobiler er gået op, mens konkurrencen blandt minibilerne aldrig har været hårdere.

Den nye model ligner den nuværende, men den får et mere ungdommeligt anstrøg. Foto: Hyundai
Indendørs bliver storskærm med Apple Carplay og trådløs opladning af telefonen nu standard. Foto: Hyundai
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce