Annonce
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

De nye bygninger bliver også hovedsæde for det svenske bens knap 900 medarbejdere på verdensplan. Presseillustration
Hydra-Grenes svenske datterselskab, Specma, foretager markant udvidelse af produktionen i Sverige, og samtidig etablerer Specma nyt svensk hovedsæde i Göteborg.

Skjern: I forbindelse med Hydra-Grenes opkøb af den svenske hydraulikvirksomhed, Specma AB, i 2016 fik Skjern-virksomheden flere nye, udenlandske datterselskaber under sig – blandt dem Specmas svenske hovedkontor i Göteborg.

HydraSpecma, der er moderselskab for både Hydra-Grene og Specma og ejet af det danske industrikonglomerat Schouw & Co., foretager nu en investering på omkring 60 millioner kroner i etablering af ny produktionsenhed og nyt hovedsæde for den svenske del af virksomheden i Göteborg.

Mens den danske del af HydraSpecma, Hydra-Grene i Skjern, er blandt de førende leverandører af hydraulik til vindmølleindustrien, er den svenske del, Specma, storleverandør til produktion af kørende materiel og er i dag en uundværlig samarbejdspartner for lastbilproducenter såsom Volvo, Scania, MAN og Renault,

- Vi har de seneste år oplevet en markant stigende efterspørgsel efter hydraulikprodukter til de store internationale svenske kunder og har alene i første halvår 2019 åbnet nye fabrikker i både Polen og Finland. Senere på året åbner vi også en ny joint venture-fabrik i Indien, forklarer adm. direktør for Specma, Morten Kjær, og fortsætter:

- Nu ser vi et stort behov for at udvide produktionen i Sverige, og det er glædeligt, at vi nu kan sætte det i gang.

Specma har i dag produktion og hovedsæde centralt placeret i Göteborg og har ikke mulighed for at udvide. Derfor har virksomheden købt en 18.000 kvadratmeter stor grund tæt på motorvejen og Göteborg Landvetter Airport, og her skal der opføres en topmoderne produktion og logistikenhed samt R & D- og testfaciliteter. De nye bygninger bliver også samtidig hovedsæde for det svenske bens knap 900 medarbejdere på verdensplan:

- Med investeringen vil vi fremtidssikre virksomheden, der blev grundlagt i Göteborg for 101 år siden. Produktionen i Sverige skal – som i Danmark – anvende state-of-the-art teknologi for at være konkurrencedygtig med lavtlønsregioner. Derfor anvender vi de nyeste principper inden for automation og LEAN, og fabrikken vil også opnå den avancerede IATF 16949-certificering, der er nødvendig for at være Tier 1-leverandør til automobilindustrien, siger Morten Kjær.

HydraSpecma havde i 2018 en omsætning på to milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce