Debat

Hvornår var du sidst tapper?

Tapperhed: Hvornår var du sidst tapper? Da jeg fortalte til nogle venner, at jeg i serien om de kristne dyder skulle skrive om tapperhed, lød et svar: ”Det er vist et af de ord, som er blevet lagt på kirkegården” – et ord, der ikke bruges mere. Det dækker over en måde at forholde sig til omverdenen på, som måske ikke længere er så moderne: At holde ud. At stå fast. At holde tårerne tilbage, at holde hovedet højt også i nederlaget. At handle modigt, ikke for sin egen skyld, men for andres.

Men som med så meget andet, der er blevet umoderne, er det netop tapperhed, der nu bliver efterspurgt – f.eks. når Svend Brinkmann skriver om at stå fast og turde sige fra.

Da jeg var barn, lærte jeg, at man skulle være tapper og ikke græde, når man havde slået sig. Frem for alt ikke græde, når andre så på det. Om det var tapperhed eller falsk stolthed er jeg ikke sikker på. Nu er det ikke længere moderne at holde følelser tilbage. Det bliver bemærket, at Theresa May uden at fortrække en mine lader skældsordene fra sin partifæller regne ned over sig. I vores tid er vi blevet mere vant til at det er godt at vise følelser, at vi skal tale ud om det, vi tænker og føler, og at vi skal handle på vores følelser: Hvis vi føler, at noget er galt, så skal vi ændre på situationen.

Det er alt sammen svært at være uenig i. Alligevel rummer tapperhed som ideal et kald til at sætte sig selv og sine egen følelser til side og på en måde være det, man ikke er: Være sig stærk, når man føler sig svag, være modig, når man er bange, tage andre i forsvar, når man selv bliver angrebet.

Forsvaret Medalje for Tapperhed uddeles for særlig indsats i kamphandlinger og andre farefulde situationer. Begrundelserne for tildelingen er det ikke bare mod og dristighed: Heltemodet ligger i den uselviske indsats for at redde andre uden hensyn til sin egen sikkerhed. Tapperhed er at bevare sig selv som menneske også under forfærdeligt pres udefra.

Tapperhed over for fjenden kender vi bedst, men tapperhed over for vennerne? I er digt taler om den østrigske digter Ingeborg Bachmann om at uddele en medalje for den tapperhed, der skal til for at modstå eller modsige vennerne, ens egne. Den tapperhed kan der være heftigt brug for i det nære liv og på det større plan, et mod til at sige imod og sige fra - ja, lad os bare tage det, som vi taler meget om, men også har svært ved at gøre noget ved, fordi det nemlig kræver tapperhed: Mobningen. Fællesskabet om at være de mange, der går imod den ene. Det kræver tapperhed at vende sig imod den flok, man selv er en del af og stille sig på mobbeofferets side.

Og det kræver tapperhed at holde ud. Det meste af den tapperhed, der leves, får ingen medaljer. Den stille udholdenhed over for sygdom, når den er udsigtsløs. Den daglige tapperhed, der holder sammen på familien, holder modet oppe hos andre. Den, der dag for dag tager fat på en opgave, der skal gøres, uanset hvor håbløst det ser ud.

Når de kristne dyder i kunsten symboliseres med syv forskellige kvindeskikkelser, så står tapperheden med en søjle. Det giver mening: Søjlen er stærk og rank og bærende, udholdende. Men søjlen er oftest knækket. Det er et symbol på, at tapperheden kommer til udtryk i nederlaget. Der findes situationer, som vi ikke kan ændre på, og lidelse, som vi ikke kan eller vil flygte fra. Der bliver tapperheden og udholdenheden afgørende. Et billede på den tapperhed ser vi i dag, Palmesøndag: Jesus, der rider på et æsel ind i Jerusalem, vel vidende, at det vil koste ham livet. Måske er det netop på kirkegården, vi møder den største tapperhed.

Marianne Christiansen
0/0
Klumme

Ugens Prædiken: Påskemorgen er som en håbets hilsen fra Guds fremtid

Klumme

Martine om at blive gammel: Måske er det andet end medicin og ømme muskler?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Leder For abonnenter

Ikke kun events sætter os på landkortet

Selvfølgelig er det vigtigt, at vort lokalområde er kendt uden for kommunegrænsen - og gerne for at have noget unikt og genialt, der kan lokke så mange gæster til som overhovedet muligt. For flere gæster giver som regel flere penge i kommunekassen, og flere penge i kassen gør næsten altid godt. Derfor er det helt fint, at kommunen barsler med en såkaldt ny eventstrategi, der skal være med til at brande kommunen både nationalt og internationalt. Det er da heller ikke overraskende, at et flertal af politikere i byrådet netop har sagt god for at skyde penge i den nye eventstrategi. Det politiske ja betyder samtidig et ja til, at der skal sættes kommunale penge af til tre såkaldte fyrtårns-events. Indtil videre er der sat to millioner kroner af over to år til at udvikle den grønne elbilevent Westwind24, hvor de to, der fik ideen, komiker Jan Gintberg og tv-journalist Anders Agger, nok skal være med til at give det stort anlagte elbilarrangement en snert af kendiseffekt. Derudover er vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande sikret et kommunalt tilskud på 875.000 kroner om året til og med 2021. Ifølge strategien kunne det tredje event i rækken ligge inden for sport, kultur eller erhverv. Det lyder alt sammen ganske spændende, selv om ingen ved, hvad Westwind24 og Waterz skaber af meromsætning og plusser på bundlinjerne hos områdets erhvervsliv. Der er heller ingen, der ved, hvor mange penge der skal sendes efter det tredje event. Nogen vil sikkert mene, at det er sådan lidt sortseer-agtigt at stille spørgsmålstegn ved, om nye tanker om branding nu også giver sorte tal på bundlinjen. De samme vil sikkert sige, at det er en langsigtet investering, det er svært at sætte kroner og øre på. Hvad der var godt i går, er måske ikke så godt i morgen. Når det er sagt, er det alligevel godt at konstatere, at det ikke var hele byrådet, der helt ukritisk nikkede ja til at lede efter et event nummer tre. Den nyslåede løsgænger Svend Boye Thomsen stemte imod, og Kristendemokraterne valgte at tage det, der hedder forbehold. "Medmindre der falder en appelsin ned i vores turban med en event, der er rigtig svær at sige nej til, så mener vi ikke, at den økonomiske situation er til at bruge mange penge på tre store projekter". Sådan lød det i byrådssalen fra Jens Erik Damgaard, der talte på vegne af den kristendemokratiske byrådsgruppe. Den melding lyder fornuftig, for skattekronerne kan måske gøre bedre gavn andre steder lige her og nu, hvor den står på udfordringer med besparelser på det kommunale budget. Derfor: Vent med event nummer tre, til Westwind24 og Waterz har bevist, at det er vejen frem. Indtil da er der meget andet, der på bedste vis er med til at sætte os på de der landkort.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger