Annonce
Ringkøbing

Hvor langt kører du?: En vestjyde kører 148 kilometer juleaften

En del mennesker kommer til at tilbringe tid på vejene, inden det bliver tid til at pakke julegaver ud. Illustration: Jens Nex
Omkring halvdelen af vestjyderne tager på farten juleaften, viser en ny undersøgelse.

Ringkøbing-Skjern: Der er en hel del mennesker, der kan nynne med på Chris Rea-klassikeren 'Driving home for christmas,' når kalenderen viser 24. december.

En ny undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har udarbejdet for ejendomsmæglerkæden Home, viser blandt andet, at omkring halvdelen af indbyggerne i Vestjylland tager på farten juleaften for at fejre højtiden udenbys.

Den vestjyske triptæller når op på 74 kilometer, inden gaverne kan slæbes ind på destinationen, og dermed placerer regionen sig midt i feltet. Københavnere og nordjyder kører henholdsvis 105 og 97 kilometer for at nå frem til et sted, hvor julefreden sænker sig, mens folk i øst- og nordsjælland tager de korteste ture: 49 kilometer.

Borgerne i det østlige Jylland kører lige så langt som vestjyderne, der altså gennemsnitligt når at køre 148 kilometer, inden de er hjemme på egen matrikel igen.

- De store byer tiltrækker mange unge, og det er nok mange af dem, der skal hjem til julehygge hos forældre og svigerforældre. Det handler om traditioner, og så bor flere i lejlighed i byerne og har ikke samme plads til at holde jul som folk i et hus, siger Michael Dalsager, der er kommunikationskonsulent hos Home.

Dér, hvor det er mest populært at fejre julen i hjemlige rammer, er i Sønderjylland. Her ligger andelen på 54 procent, mens den i Vestjylland er på 47 procent.

I undersøgelsen er knap 2000 voksne danskere blev spurgt om deres planer juleaften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce