Debat

"Hvor har vi Lennart?"

Debat: I et læserbrev tirsdag 12. september i Dagbladet skriver Flemming Højhus Jeppesen "Venstre ved vi hvor vi har - men hvor har vi Hans og Lennart?". Først og fremmest er jeg demokrat. Jeg tror på en åben dialog, hvor man samarbejder med alle, og hvor der er fuld gennemsigtighed i de beslutninger vi træffer. Når det kommer til stykket, så er det jo skatteborgernes penge vi forvalter. Jeg er helt enig i, at vi skal bedømmes på hvad vi gør, og ikke på hvad vi siger. I de snart otte år jeg har været udvalgsformand, har jeg tilstræbt at kommunikere meget om, hvad der sker inden for børneområdet. Vi har været i kontakt med rigtig mange borgere. Der har været dialogmøder om lukningstruede skoler og børnehaver, omorganisering af dagplejen og oprettelse af vuggestuer og samrådsmøder med skole- og forældrebestyrelser. Som udvalgsformand har jeg også været i direkte kontakt med mange forældre angående udfordringer for børn med særlige behov. Om det så betyder, at alle altid har fået deres vilje? Næppe. Men det har været målet, at alle føler de er blevet hørt. Og at vi altid har forklaret, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort. Når der bliver spurgt, om der er ting jeg ville have gjort anderledes som udvalgsformand, så må svaret egentlig være nej. Jeg synes samarbejdet med de andre politiske partier i udvalget har været fremragende. Og jeg synes vi har håndteret de udfordringer, vi har haft i udvalget på fornuftig vis. Det er mit klare indtryk, at vores mange dialogmøder har været værdsat. Naturligvis er det mere relevant at høre, hvordan alle de andre har opfattet samarbejdet. For det er jo dem, der bedst kan beskrive, om de er tilfredse. I læserbrevet bliver der også spurgt til mange sager, som ikke har forbindelse til børneområdet (mail-sagen, fibernet-sagen, Helle-sagen osv.). Enhver politiker har jo sin stil. Og jeg ville have håndteret alle de mange sager på min egen måde. Det er nok for omfattende at komme ind på alt dette her. Men hvis der er specifikke spørgsmål, så svarer jeg naturligvis gerne på disse. For mig handler politik om åbenhed, tillid og troværdighed. Jeg har valgt at gøre tingene på den måde som jeg synes er naturlig. Kan andre måder være lige så gode? Sikkert. Men som sagt. Enhver har sin stil. Nogen mener det er tid til fornyelse. Jeg vil også gerne skabe fornyelse i Venstre inde fra. Men det kræver vælgernes opbakning. Og det må de personlige stemmetal afgøre 21. november 2017. For respekten for demokratiet - og heraf vælgernes dom - er det jeg vægter højest.

0/0
Leder For abonnenter

Voksne uden uddannelsesmuligheder

Når skoleåret 2019-2020 begynder efter sommerferien, bliver det med et helt nyt tilbud til unge, der aldrig fik gjort folkeskolen færdig - eller som trænger til at få pudset nogle af karaktererne af for at kunne komme videre i systemet. Forberedende Grunduddannelse hedder den og henvender sig til unge i alderen 15 til 25. Det betyder, at de 18-25-årige ikke længere skal møde op på landets voksenuddannelsescentre, VUC'er, i det nye skoleår. Og det måske ikke verdens dårligste ide at samle unge voksne, der vil opkvalificere sig, i en anden gruppe end midaldrende voksne, der vil det samme; der vil uvægerligt være forskelle i behov, ønsker og forudsætninger i forhold til at tage en grunduddannelse. Nogle står i begyndelsen af deres arbejds- og uddannelsesliv, andre har allerede års erhvervserfaring bag sig og måske etableret familie. Problemet opstår imidlertid, når oprettelse af en ny uddannelse til de unge kan koste koste de voksne chancen for at opkvalificere sig og få en frisk start. Men det er lige nu den den risiko, som VUC i Ringkøbing-Skjern står overfor. Tirsdag meldte undervisningsminister Mette Riisager (LA) ud, at 13 VUC'er kan være truet af lukning, heriblandt den i Ringkøbing-Skjern Kommune. Når centret efter sommer siger farvel til de unge, som fremover skal stemple ind på FGU, så falder elevtallet på VUC, og basis for opretholdelse af skolen vakler. Lad falde, hvad ikke kan stå, må ministeren mene, for hun vil ikke selv aktivt lukke VUC'erne. - De er statsligt selvejede, og det betyder, at det er lokale bestyrelser, som tager beslutningen om lukning. Jeg vil ikke påvirke de beslutninger, som bliver truffet lokalt, forklarede Merete Riisager. Men hvis man gennem beslutning fjerner en del af elevgrundlaget og samtidig har lavet store besparelser på netop VUC'erne gennem de seneste år, må man vel vedkende sig i hvert fald en del af ansvaret. Det faktum, at Danmarks geografisk største kommune kan risikere at stå uden et uddannelsestilbud til voksne, harmonerer dårligt med regeringens ide om, at uddannelse skal være tilgængeligt for alle. Både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bliver udflyttet i stor stil, men ideen om et decentralt uddannelsessystem klinger lidt hult hvis man skal transportere sig langt for at få en helt grundlæggende uddannelse som voksen. En tur til Herning eller Holstebro vil afskrække mange uden bil fra at pendle til nærmeste VUC afdeling - og da Grindsted og Varde lukker til sommer, er der ikke mulighed for at tage den vej.

Klumme

Amagerpigens tak til Bork Havn Efterskole: I var vinden under mine vinger

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår