Annonce
Erhverv

Hvor der er hjerterum - er der også et job

Per Jensen er chef for mere end 20 ansatte på auto- og landbrugsmaskinværkstedet, herunder både flexjobbere og så mange lærlinge, som der kan skabes plads til. Den Sociale Kapitalfond har som tak for indsatsen givet ham gode råd til at udvikle sin forretning. Foto: Thomas Maxe
A.P. Auto og Maskinværksted fik hjælp til både at udvikle forretningen og finde jobmuligheder til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

SUNDS/IKAST: Kartoffelhøsten er i gang, og Midtjylland er nu engang Danmarks kartoffel-hovedstad, så traktorer og maskinerne kører på fuldt tryk.

Dermed er der også ekstra travlt hos A.P. Auto og Maskinværksted, placeret næsten præcis midt mellem Sunds og Ikast.

Og netop når man har travlt, så kan det være rart at få lidt ekstra hjælp engang imellem, for eksempel ved at en medarbejder kom forbi et par timer om ugen for at hjælpe med at rydde op og feje på værkstedet. For med lidt god vilje kan også skabes plads til dem, som ikke magter at arbejde 37 timer om ugen.

Det er en af de erfaringer, som medindehaver Per Jensen har taget til sig, efter A.P. Auto og Maskinværksted i en to-årig periode har deltaget i projektet ”Vækst med social bundlinje – payment by results” i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond og en række partnere, blandt andet Ikast-Brande Kommune.

- Vi har fået god rådgivning om udvikling af forretningen med henblik på økonomisk vækst. Og samtidig har vi fået nye ideer til, hvordan vi også kan skabe vækst på vores sociale indsats, for eksempel ved at finde arbejde nogle timer om ugen til mennesker i fleksjob eller jobprøvning. Begge dele har været en stor gevinst for os, både økonomisk og menneskeligt, fortæller Per Jensen.

Annonce
A.P. Auto og Maskinværksted fikser både personbiler og landbrugsmaskiner. Her er en af de store traktorer skrællet helt ind til kernen, så man kan gå i gang med at eftermontere trykluft, så traktoren kan køre med lastbil-trailere. Foto: Thomas Maxe

Tættere på jobcentret

Virksomheden beskæftiger 22 mand, heraf tre fleksjobbere og syv lærlinge. Der har også tidligere været både fleksjobbere og syriske flygtninge på arbejdpladsen, så det er ikke fremmed for Per Jensen at tage et socialt ansvar. Og i en tid med mangel på faglært arbejdskraft, kan man slå to fluer med ét smæk.

- Projektet har åbnet vores øjne for nye ideer. Det er svært at finde mekanikere, så vi kunne måske finde en medarbejder, som kunne hjælpe os med at støvsuge biler og gøre dem klar til kunderne efter reparation og service. Så kan svendene koncentrere sig om andre opgaver. Men det er jo også god service for kunderne, som reagerer meget positivt på at få en pæn og ren bil med hjem, forklarer Per Jensen.

Samtidig har A.P. Auto og Maskinværksted fået en tættere relation til Ikast-Brande Kommunes jobcenter.

- Vi har fået en meget tættere og positiv dialog. Jeg har også kunnet give dem noget feedback og for eksempel forklare, at det er vigtigt, at de tegner et realistisk billede af, hvad det er for mennesker, de gerne vil sende ud til os. Det duer ikke, at de fortæller, at han kan klare alt muligt, og det så viser sig, at det ikke holder stik. Så får han måske opgaver, som han ikke kan klare, og det giver et nederlag, og så får vi enten konflikter, eller også fungerer det slet ikke, siger Per Jensen.

Stor hjælp til forretningen

Som en del af det sociale vækstprojekt blev virksomheden tilbudt meget grundig og målrettet rådgivning af en erfaren forretningsudvikler. Det har været meget udbytterigt for værkstedet.

- Jeg må være ærlig og sige, at vi ikke har brugt meget tid på at lægge budgetter. Vi har brugt tiden på at løse opgaver, og så har vi nogenlunde kunnet regne med, at der nok kom nogle flere hen ad vejen. Det har været spændende at få besøg af nogen, som kunne se vores forretning udefra med en helt anden indgangsvinkel. Vi har bedre styr på regnskabet, og vi har fået nyttige råd om, hvad vi kan gøre mere af, og hvad vi måske skulle bruge mindre tid på, siger Per Jensen, som forventer en positiv udvikling i forretningen de kommende år.

Han tøver ikke med at anbefale andre virksomheder at åbne dørene på vid gab, hvis de også skulle få tilbud om at samarbejde med Den Sociale Kapitalfond.

- Hvis man får det tilbud, skal man bare sige ja! Vi har også fået et tættere forhold til både kommunen og de andre virksomheder, der deltog i projektet. Vi var tre virksomheder fra Ikast, og vi kendte da hinanden, men vi havde ikke tidligere snakket sammen om vores forretning. Man kan godt regne med, at man ikke er alene: Vi har alle sammen nogle fælles udfordringer i forhold til daglig ledelse og så videre, hvor vi kan lære af hinanden, så det har givet et godt netværk, siger Per Jensen.

På den sociale side har et af de konkrete resultater af projektet været, at A.P. Auto og Maskinværksted har haft tre forskellige medarbejdere i arbejdsprøvning. En af dem er siden blev fastansat i et job med 16 timer om ugen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce