Annonce
Klumme

Hvilken titel? Strikkedesigner

Lotte Bliddal.

I juli måned 2019 handlede min klumme om min strikkebesættelse og intet mindre end meningen med mit liv.

Min besættelse af mit strikkeeventyr er ikke aftaget, og jeg drømmer stadigvæk om at blive intet mindre end en verdensberømt strikkedesigner.

Eftersom jeg nu på syvende måned er gået amok i mit strik, konstaterer jeg - i bagklogskabens ulidelige klare lys - at jeg simpelthen i lighed med mange andre strikkere har set lyset og har strikket mig ud af en periode med stress og depression. For mit vedkommende er mine op- og nedture aldrig så slemme, at jeg har sygedage eller bliver medicineret. På trods af dette forhold er det skønt at have en hobby, som er i stand til at tømme mit hoved for tanker. Når jeg strikker, sker der intet i knolden på mig. Der er bare tomhed og fokus på næste maske. Det er fantastisk.

Som erstatning for min periode med stress og depression er jeg til gengæld røget ind i en manisk periode, hvor jeg ikke sover ret meget, og hvor de fleste af mine tanker kredser om strik og nye strikkeprojekter. Mani rimer på storhedsvanvid i mit hoved samt en tro på, at alt i hele Universet kan lade sig gøre. Vejen fra tanke til handling og til større konsekvenser kan være og er i nogle tilfælde kort.

Siden min sidste klumme om strik færdiggjorde jeg mine strikbukser og fik efter store besværligheder plads til måsen. Jeg offentliggjorde mine bukser på Facebook-gruppen Strik og kun Strik, og igen væltede det ind med kommentarer. En strikkebogsforfatter kontaktede mig, og så blev jeg spurgt til, om jeg ville deltage i hendes kommende bog "Samtaler om Stik og Hækling". Det sagde jeg naturligvis ja til. I november måned modtog jeg bogen, og nu til det vilde: I bogen omtales jeg som "strikkedesigner", og så er der ellers billeder af mine strikbukser og min kjole, som jeg begge strikkede uden opskrift. Derfor titlen. Nu mangler jeg alene at blive "verdensberømt :-)

Hvem havde i øvrigt nogensinde set den komme? At jeg skulle blive interesseret i kreative sysler? I hvert fald ikke hverken mig selv eller min nærmeste familie.

Sikkert heller ikke min lærer i gymnasiet, Mona, som gav mig et 6-tal i et eller andet kreativt fag i 1992, fordi jeg sammen med min daværende kæreste og hans venner lavede en ret så unik og endnu mere provokerende og i disse #MeToo tider 100 procent politisk ukorrekt film baseret på Gevalias reklame "Hvad byder du uventede gæster?" (Jeg mindes alt for tydeligt en scene, hvor min eks klædte sig ud som vor lærer, puttede en pude i bukserne på måsen, løb rundt i et hus og støvede af. Så kom der en indbrudstyv på besøg, og så var der en sex scene, hvor der blev brummet "åhhh Mona Mona". Til sidst blev der drukket Gevalia i sofaen. "Filminstruktøren" kom senere på Filmskolen og fik sin uddannelse der. På trods af alle vores 6-taller og, som jeg husker det, en smule drama på Herning Gymnasium. Indrømmet - vor lærer havde en pæn portion humor, eftersom hun gav os alle 6 for en sex-video.

Siden buksernes færdiggørelse i sommerferien er det blevet til en efterårsjakke og et sjal. Begge store projekter. Lige nu er jeg i gang med et par nye bukser. Min ægtefælle har nemlig nedlagt veto mod, at jeg bruger mine først strikkede bukser i arbejdssammenhænge. Han synes jeg ligner en bjørn med den lodne brune uld. Det er derfor nu mit mål at prøve at strikke et par elegante bukser, som kan anvendes i arbejdssammenhænge. Måske det bliver disse bukser, der kommer til at gøre mig verdensberømt.

Annonce
Min ægtefælle synes jeg ligner en bjørn med den lodne brune uld. Det er derfor nu mit mål at prøve at strikke et par elegante bukser, som kan anvendes i arbejdssammenhænge. Måske det bliver disse bukser, der kommer til at gøre mig verdensberømt.
Lotte Bliddal i eget strikdesign. Privatfoto
Lotte Bliddal i eget strikdesign. Privatfoto
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hjælp kommunen: Frivillig renholdelse

Læserbrev: Gudrun Pedersen havde den 28. december en meget relevant leder i Dagbladet – Giv kommunen en hjælpende hånd. Det var en leder, der igen satte henkastning af skrald på dagsordenen. Skrald på kommunens kyststrækning kan vi nok ikke beskylde kommunens borgere for – som hovedregel. Alt det skrald, der ligger og flyder langs landevejene og rundt omkring i vores byer – både store og små byer – skyldes som hovedregel kommunens egne borgere – desværre. I slutningen af byrådsperioden 2014 -2017 fremsatte Fjordlisten et budgetforslag, som faktisk blev vedtaget og indgik i budgettet. Jeg mener, det var for 2016 og frem. Det gik ud på, at der blev afsat et sekscifret beløb til deling mellem de foreninger, der vil bidrage med at fjerne affald fra vejområder, der er valgt af kommunens administration. Foreningens frivillige skal så renholde en bestemt strækning på nogle kilometer i et år, ikke bare en gang men flere gange i løbet af året. Pengene blev afsat i budgettet, men så vidt jeg ved aldrig effektueret til projektet. Som formand for Videbæk Borgerforening frem til marts 2018, ved jeg, at vi ikke har fået tilbudt muligheden fra kommunen. Var det ikke en ide at få sat det i gang hurtigst muligt. Der er i hvert fald steder nok at tage fat på i hele kommunen.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];